Oplev på feriemesse: Ta’ en runde med simulatorgolf

Ved Dansk Golfsho bliver der rig mulighed for at spille simulatorgolf. Blandt andet er Volstrup Golfcenter med på messen. Foto: Volstrup Golfcenter

For første gang kan Dansk Golfshow præsentere flere udstillere med Indoor Golf-centre. Royal Oak medvirker ikke blot med trackman-simulator – men præsenterer også de ti nye superiore spa-huse.

Herning: Når Dansk Golfshow på fredag den 24. februar åbner som en del af Ferie for Alle i Messecenter Herning, så bliver der for første gang tre udstillere fra damske Indoor Golf-centret, hvor gæsterne får mulighed for at spille simulatorgolf.

Det er Lars Vegas Golf i Egtved, Volstrup Golfcenter i Hobro og Golf Arena i Aarhus, der har slået sig sammen om at drive den ene simulator med Trackman-udstyr.

Den anden Trackman-simulator på golfshowet drives af Royal Oak Golf Club, der på messen også vil præsentere sig som et nyt golfresort med ti såkaldte superior spa-huse på 100 kvadratmeter.

Ved hvert af de ti golfhuse på Royal Oak er der spa på terrassen. Foto: GolfXtra

LÆS MERE OM TILBUD PÅ OPHOLD I NYE SPA-HUSE

På Royal Oak-standen vil resortets direktør, den tidligere professionelle tour-spiller, Martin Ovesen, alle tre messedage afvikle nogle beat the pro-konkurrencer, hvor gæsterne kan udfordre direktøren og hans tidligere pro-tour-kollega Andreas Hartø og de to Ecco Tour-spillere Christian Dahl og Emil Pedersen. Vinderne er med i lodtrækningen om et weekendophold på det nye resort.

Der forventes op mod 1.000 forskellige udstillere på Ferie for Alle, der i år kan fejre 25-års jubilæum. Messen finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-26. februar.

Af Jørgen Schultz