Den mørke tid på vores breddegrader begynder at true. Men ude i Det Indiske Ocean er der fortsat lyse tider. GolfXtra giver et par bud på ture til Mauritius.
Mauritius har det hele. Fantastiske strande, behageligt klima – og ikke mindst fortræffelige golfbaner.
Her på de nordeuropæiske breddegrader går sommeren på hæld, og den mørke tid venter. GolfXtra giver her som inspiration et pa bud på nogle muligheder for at nyde ferie og golf ude i Det Indiske Ocean. Mauritius byder på betagende natur, lækker mad og en livlig kultur.
Emirates Holiday har lige nu September Sale på programmet med flere eksklusive tilbud på rejser helt frem til maj.
Et eksempel er Heritage Awali, hvor priserne begynder ved 11.000 kroner pr. person. Der er dog et væld af muligheder for individuelt at tilpasse sig turen.
Hvis du vil afslutte 2023-sæsonen med en matchtour ud over det sædvanlige, så har Caddie Golfrejser en eksotisk golfoplevelse, hvor turen går til Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel på Mauritius sammen med Steen Lübcke fra Smørum Golf Klub.
Der er afrejse fra Danmark d. 19. november med ankomst på Mauritius den 20. og hjemkomst igen den 1. december.
Den 4-stjernede golfperle ligger på Mauritius’ imponerende vestkyst og tilbyder ikke kun luksus og eksemplarisk service, men også en afslappende atmosfære og en fortryllende 18-hullers golfbane, som er indrammet af øens fantastiske natur og spændende dyreliv. Turen vil byde på en gennemgående turnering, hyggelige fællesmiddage og mulighed for at udforske øen.