Terme di Saturnia ligger i hjertet af Toscana – kun et par timer fra hovedstaden Rom. Stedet er et af støvlelandets mest berømte spa-destinationer.
Gælder det om at stikke af fra hverdagens stress og i stedet lade sig forkæle med golf og spa, så findes der i Italien ikke meget mere berømt end Terme di Saturnia – beliggende i hjertet af Toscana med mindre end to timer til hovedstaden Rom.
Terma di Saturnia er en af støvlelandets bedste internationale spa-destinationer med luksus og rige muligheder for at afslapning. Det er et femstjernet resort, hvor krop og sind kan lades op med en autentisk spa-oplevelse.
Det vidunderlige vand, der har fosset fra jordens dybder i 3.000 år lige i centrum af feriestedet, giver gæsterne følelsen af en ægte genfødsel. Traditionen med termisk kultur er kernen i Terme di Saturnia-oplevelsen med den naturlige helbredende kraft – en ressource for sundhed, velvære og krop siden romerne.
Pragtfuld golfbane
Terme di Saturnia er ikke blot spa. Lige udenfor ligger også en pragfuld golfbane.
I det maleriske landskab i toscanske Maremma har arkitekten Ronald Fream skabt en perle – en mesterskabsbane på 6.316 meter fra de bagerste teesteder. Det er en bane skabt på 70 hektar land, som henvender sig til golfere på alle niveauer. Efter runden kan der slappes af i klubhuset, og der er en fortryllende udsigt ud over de toscanske bakker.
Af Jørgen Schultz