Både den legendariske Ailsa og resortets anden bane, King Robert the Bruce, er med på tidskriftet GolfDigest’s top 100-liste over de bedste baner i verden.
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er ikke kun politisk en omdiskuteret skikkelse. Også som indehaver af en række golfbaner og -resorts rundt i verden er der delte meninger.
Ligesom Trump har fået oprejsning efter det mislykkede attentatforsøg mod ham her i sommeren 2024 og et konvent, som viser, at Trump har massiv opbakning i det republikanske parti, så er der også anerkendelse til Trump Turnberry-resortet i Skotland.
Tidsskriftet GolfDigest har de to baner på anlægget – Ailsa og King Robert the Bruce – med på top 100-listen over de bedste baner i verden udenfor USA.
Ailsa-banen har flere gange været vært for The Open, men på grund af stormen mod kongressen i januar 2021, har Turnberry været ude af rotationen. Om Ailsa-banen kommer med igen, må tiden visen, mens banens historie er uomtvistelig.
King Robert the Bruce fejrer sin 7-års fødselsdag denne sommer og er kommet på Golf Digests liste for første gang som nr. 94. Den kendte arkitekt Martin Ebert fik til opgave at transformere den tidligere Kintyre-bane fuldstændigt, og hans mesterværk åbnede for spil i 2017.
Banen har et klassisk links-layout, der udnytter Trump Turnberrys fantastiske omgivelser i et stort område af det skotske kystlandskab. King Robert the Bruce er bedst kendt for strækningen af huller, hvoraf en stor del spiller sammen med Firth of Clyde. Banen er opkaldt efter den legendariske konge, der blev født i Turnberry Castle i 1274, på stedet, hvor det emblematiske Turnberry Lighthouse – som nu huser et halfway-house – nu står.
120 års historie
Med mere end 120 års historie er Ailsa – rangeret som nummer otte i verden af Golf Digest.
I 2016 afslørede Ebert sin genskabte Ailsa og udviklede banen til endnu højere anerkendelse, inklusive signaturhullet, 9. hul par 3. Fire gange har The Open været afviklet på banen – herunder den berømte ‘Duel in the Sun’ i 1977, vundet af Tom Watson med Jack Nicklaus som runner-up.
Turnberrys to 18-hullers baner suppleres af ni-hullers Arran-banen, Wee Links pitch-and-putt og det avancerede Golf Academy.
Siden åbningen i 1906 er Turnberry konsekvent blevet anerkendt som et ‘must-besøg’ destination for både golfspillere og ikke-golfspillere. Det edvardianske hotel og den omkringliggende ejendom er hjemsted for tre restauranter, som alle anerkendes for de kulinariske oplevelser og kvaliteter.
Af Jørgen Schultz