I dagene fra 12.-16. september afvikles Open Mouth Hamburg Food Festival for andet år i træk. Det bæredygtige køkken er i fokus.
Der er udsigt til et væld af gastronomiske oplevelser, som hylder mangfoldigheden og kvaliteten af lokale produkter, når den nordtyske storby, Hamborg, for andet år i træk afvikler Open Mouth Food Festival.
Under mottoet “Hamburg smager godt!” byder festivalen på en lang række arrangementer og aktiviteter, der får gourmet- og miljøbevidste hjerter til at banke hurtigere. Er du nysgerrig? Så er der afgang i dagene 12.-16. september 2024.
Mød stjernekokke
Et absolut højdepunkt på festivalen er højdepunktet “Hamburg’s Stars”.
Ti anerkendte Hamburg-stjernekokke – herunder Maurizio Oster (Zeik) og Thomas Imbusch (100/200) – fremtryller sammen en bæredygtig menu. Denne eksklusive begivenhed i Hafencity foodlab giver dig muligheden for at nyde exceptionelle kulinariske kreationer og opleve byens bedste kokke tæt på.
Mottoet “Køkkenfest” lover en afslappet atmosfære, hvor de bedste kokke udveksler ideer og deler deres passion for god mad. Du kan se frem til et unikt samspil mellem kulinarisk kunst, kreativitet og bæredygtighed – en aften, som du ikke bør gå glip af og sen vil glemme.
Hamburg Food Festival tilbyder en række muligheder for deltagelse. Den positive respons fra de deltagende virksomheder og partnere i 2023 har vist, hvor meget festivalen værdsættes. Blandt de fremragende værter kan nævnes Julia Bode fra Götterball Küchen & Wein, Niels Jacobsen fra Hygge Brasserie & Bar og Hygge The Farm, Thomas Sampl fra Hobenköök, Alexander & Yvonne Tschebull fra Tschebull, Axel Ohm fra ÜberQuell Bryggeriet og Marcel Görke fra Heimatjuwel.
Berømte hoteller som Courtyard by Marriott Hamburg Zentrum, Westin Hamburg, Superbude i Altona, Reichshof Hamburg, Fontanay Hotel, Atlantic og mange flere beriger også festivalen med deres deltagelse.
Af Jørgen Schultz