Eksklusivt samarbejde på tværs af fire golfklubber

Royal Oak-anlægget blev åbnet tilbage i 1992 - og ligger smukt ved Nedersøen i Jels. Foto: Royal Oak Golf Club

Medlemmerne i Stensballegaard Golf, Odense Eventyr Golf, Royal Oak og Hørsholm Golf kan i 2025 se frem til to gratis runder på hver af de fire baner.

Fire af Danmarks anerkendte golfanlæg – Stensballegaard Golf, Odense Eventyr Golf, Royal Oak og Hørsholm Golf – har indgået en unik aftale, der inkluderer gratis spil og adgang til eksklusive faciliteter, får fuldtidsmedlemmer en enestående mulighed for at udforske landets bedste golfbaner.

Samarbejdet betyder, at fuldtidsmedlemmer i de fire klubber får adgang til to gratis runder golf på hver af de fire anlæg. Dette giver medlemmerne frihed til at spille golf på tværs af landet og nyde en eksklusiv oplevelse. Uanset om man er på gennemrejse eller planlægger en golfweekend, er der nu endnu flere muligheder for at udforske nye baner og skabe mindeværdige oplevelser.

9. hul på Brakør-sløjfen er et stærkt afslutningshul. Par 5 hullet slutter med en green, som er godt beskyttet af en lille sø. Foto: GolfXtra

Ekstra oplevelser

Denne aftale går langt ud over de traditionelle fritspilskoncepter. Foruden gratis runder tilbyder samarbejdet adgang til en række ekstra oplevelser, der gør golf til en del af en større helhedsoplevelse. Medlemmer kan se frem til at udforske nye restauranter, hoteller, spa- og sportsfaciliteter, som tilsammen skaber en unik kombination af sport og afslapning.

Tilbuddet er inkluderet i 2025-medlemskabet og er en del af de fire klubbers vision om at give noget tilbage til deres loyale medlemmer. De fire klubber har haft fokus på at skabe en oplevelse, der er både eksklusiv og værdifuld.

Aftalen er gældende for hele 2025, og de gratis greenfeebilletter vil blive tilgængelige på medlemmernes Golfmore-konto i starten af det nye år. Partnerskabet evalueres årligt og har potentiale til at fortsætte i kommende år, hvis det modtages positivt af medlemmerne.

Med denne aftale sender Stensballegaard Golf, Odense Eventyr Golf, Royal Oak og Hørsholm Golf et klart signal: Golf er ikke blot en sport – det er en oplevelse, der kan bringe mennesker tættere sammen på tværs af hele landet.

Af Jørgen Schultz