F8-modellen fra Cobra skal være produceret med den tyndeste slagflade nogensinde.
King Cobra er blandt de traditionsrige driver-serier, når det gælder golf-udstyr. Nu er F8-modellen præsenteret, og Cobra har denne gang introduceret deres nye driver som den første driver med et CNC-fræset slagflade, ligesom det allerede kendes fra fremstillingen af puttere.
Stort set alle producenter af drivere gør en dyd ud at præsentere nye drivere, som gør krav på aerodynamisk ydeevne, bedre boldhastighed, tilgivelse, optimering af spin og masser af muligheder for forskellige indstillingsmuligheder.
Nu mener Cobra med CNC-fræsningen af slagfladen at kunne opnå at kontrollere tykkelsen. Cobra mener at kunne producere den tyndeste og mest præcise slagflade.
King Cobra F8 kommer med det såkaldte Connect-system, som blev præsenteret, da F7-modellen blev sendt på markedet. Cobra Connect giver mulighed for via en elektronisk tracking device, der er monteret i enden af grippet, at få overført data til en smartphone, computer eller tablet. På de overførte data er der mulighed for at se slaglængde, gennemsnits-slaglængder og antallet af ramte fairways.
F8-modellen har forskellige muligheder for montering af skafter. Det gælder Mitsubishi Tensei CK 50, Aldila NV 2KXV Blue 60 eller Aldila NV 2KXV Green 65.
Driveren kommer med loftsmuligheder mellem 9-12 grader for herrer. Dame-modellen kan vælges fra 11 til 14 grader.