I år er det Silkeborgs bane, som skal være kulisse omkring Made in Denmark. Men fra 2020 kan andre baner rundt i landet blive vært. Direktøren for Europa Touren er begejstret for den nye aftale.
Det er endnu ikke besluttet hvor Made in Denmark skal spilles fra 2020 til 2023, men det er planen, at Made in Denmark skal rotere mellem forskellige klubber/baner i Danmark.
Ifølge en pressemeddelelse fra Made in Denmark oplyses det, at Fonden bag Made in Denmark allerede i dialog med flere klubber og kommuner/regioner, men interesserede klubber eller regioner har alle en chance for at byde ind på Made in Denmark fra 2020 til 2023.
– I år spiller vi i Silkeborg, men vi vil gerne rundt i hele Danmark, og med en femårig aftale er det nemmere at langtidsplanlægge, så jeg håber vi kommer rundt i landet, så endnu flere får mulighed for at opleve golf i verdensklasse, siger Flemming Astrup.
The European Tour er også begejstret for den nye aftale, og glæder sig til at Made in Denmark nu bliver en endnu større del af touren.
– Dagens nyhed er en kæmpe nyhed, ikke kun for golf i Danmark men også for The European Tour og Challenge Tour. Vi skylder Lars Larsen og Flemming Astrup stor tak for deres passion og dedikation i at få dette til at ske for begge turneringer, siger direktør Keith Pelley og fortsætter:
– Under begge mine besøg til Made in Denmark, blev jeg nærmest blæst omkuld at den fantastiske atmosfære og stemning, ikke bare mens der spilles golf, men også om aftenen under koncerterne. Golfturneringer skal være en folkefest, og på mange parametre er Made in Denmark et eksempel, der er værd at følge. Vi ser frem til dette års turnering og de kommende fem år.
Sideløbende med Made in Denmark vil Made in Denmark Challenge også blive spillet frem til 2023. I 2019 skal den spilles den på Ry banen i Silkeborg Ry Golfklub, men ligesom med selve Made in Denmark er det også planen at Made in Denmark Challenge skal spilles forskellige steder, som den også er blevet de første år.