International Golf Travel Market har afviklet det prestigefyldte award-arrangement i Slovenien. Den skotske Ryder Cup-bane og det ikoniske hotel stak af med fornem pris.
Gleneagles, Skotland: Gleneagles, det ikoniske skotske hotel og golf-resort, har tilføjet sin i forvejen fornemme liste over vigtige anerkendelser ved nu at være kåret som: European Golf Resort of the Year 2019.
Den seneste udmærkelse – afgjort af medlemmernes stemmer fra International Tour of Golf Tour Operators (IAGTO) – blev annonceret ved en glitrende ceremoni i Sloveniens hovedstad med deltagelse af rejsearrangører, golf- og rejsebranchens ledere og internationale medier.
Siden åbningen af Gleneagles i hjertet af Perthshire i juni 1924 har anlægget trukket golfere fra hele verden til. Tre afvekslende og udfordrende mesterskabsbaner har skabt Gleneagles verdensomspændende omdømme i golf, men det også en herlig legeplads for andre sportsgrene, landlige aktiviteter, kulinariske oplevelser og en luksuriøs gæstfrihed.
Omfattende investeringer
Gleneagles er allerede kåret som det bedste golf-resort i Storbritannien og Irland af det britiske magasin Golf World. Udmærkelsen i Slovenien understreger de igangværende fremskridt, der er gjort under den nye ejer Ennismore – herunder et betydeligt investeringsprogram i løbet af de sidste to år. Investeringerne er ikke mindst foregået inde på hotellet, restauranter samt ude på banen.
Conor O’Leary, General Manager of Gleneagles, er stolt:
– Gleneagles er en autentisk skotsk oplevelse, en destination for sjov og eventyr i en af de mest luksuriøse og smukke omgivelser, der kan forestilles. Der er få steder i verden, der tilbyder samme bredde af muligheder og aktiviteter, som vi har her på The Glen.
Gleneagles var værtsbane ved Ryder Cup’en i 2014, og nye store begivenheder venter på Centenary Course; nemlig afviklingen af kvindernes Solheim Cup.