Campisterne kan nu booke til Made in Denmark

Made in Denmark tilbyder to forskellige muligheder for camping, når det går løs i Himmerland i maj 2019 – campingvogn eller telt.

Himmerland: Mens julekampagnen med billetter til rabtpriser kører, er der nu også åbnet for booking til campisterne ved Made in Denmark.

I Himmerland opbygges der en plads, hvor der bliver god plads til alle. Samtidig er campingpladsen beliggende, så den er i gå-afstand til golfen og ikke mindst Village- og festival-området, som både dag og aften er omdrejningspunktet, når man skal lidt væk fra golfen.

– Der plejer virkelig at være tryk på, og vi har allerede fået rigtig mange forhåndsbookinger. Sidst, jeg tjekkede, var der alene på campingvogne og mobilhomes mere end 50 forhåndsbookinger. Det er helt fantastisk, og vi skal nok sørge for at give alle en god oplevelse, også udenfor banen, siger Thomas Nielsen, der er fra Made in Denmark, i et nyhedsbrev.

Made in Denmark Camp tilbyder to muligheder for camping:

1: Område til opstilling af eget telt inkl. op til fire personer koster kr. 1.495,-

2: Område til opstilling af egen campingvogn eller mobilehome for op til 4 personer koster kr. 1.495,-

Ønskes flere personer i telt eller vogn, kan dette også købes online og koster kr. 250 kroner pr. person.

Fælles for de to muligheder er, at prisen gælder for hele ugen (søndag den 19.5 kl. 12 til mandag den 27. maj), uanset hvornår man tjekker ind eller ud. Området tilbyder desuden 220 V, toilet- og badpavilloner samt et særligt grill-område.

Booking og betaling

Booking og betaling af telte sker på billet.madeindenmarkgolf.dk.

Ønskes der yderligere info vedr. Made in Denmark Camp, kan der sendes en mail til camp@madeindenmarkgolf.dk