Michelin guiden i San Francisco Bay Area Bay Area bekræfter San Francisco som gourmetens højborg i USA. Den smukke by i Californien byder på hele otte 3-stjernede restauranter, hvilket er mere end nogen anden by i USA inklusiv New York.
San Francisco, USA: Restauranterne i San Francisco og den omkringliggende region har tilsammen udmærket sig til hele 80 Michelin-stjerner fordelt over 58 udsøgte spisesteder, som alle indgår i 2019-udgaven af Michelin Guiden.
Antallet af områdets såkaldte Bib Gourmands , som er restauranter der tilbyder mad af høj kvalitet til favorable priser steg samtidig fra 67 til 68 restauranter i den nyeste guide.
De to udsøgte restauranter, Atelier Crenn i San Francisco og Single Thread i Healdsburg modtog den eftertragtede 3-stjernede udmærkelse for første gang, hvilket sætter dem i fint selskab med luksuriøse restauranter som: Benu, Quince og Saison i San Francisco samt The French Laundry i Yountville, Manresa i Los Gatos og The Restaurant at Meadowood i St. Helena, beliggende i området omkring San Francisco.
LÆS MERE: Single Thread i Sonoma County er en sand kulinarisk oase
Kvindelig chefkok med tre stjerner
Den kvindelige chefkok, Dominique Crenn fra Atelier Crenn er den første kvindelige kok fra USA, der modtager tre Michelin-stjerner. Crenns nyeste restaurant, Bar Crenn, modtog desuden sin første Michelin-stjerne, og blev samtidig udnævnt til en af de bedste restauranter i USA af Esquire Magazine.
– Jeg er så stolt af San Franciscos fantastiske kulinariske scene. Bedste restauranter i USA, tjek. Flere 3-stjernede Michelin-restauranter end noget andet sted i USA, tjek. Første kvindelige chefkok i USA til at modtage tre Michelin-stjerner: tjek. Og dette er kun begyndelsen, siger Joe D’Alessandro, CEO for San Francisco Travel Association.
Et besøg på en Michelin-restaurant behøver ikke nødvendigvis at koste en månedsløn. I San Francisco kan man finde de billigste Michelin-restauranter i USA som eksempelvis den grøntsagsbaserede Al’s Place, hvor et måltid koster omkring 120 kroner (18 USD) eller de udsøgte og overkommelige Michelin-spisesteder Kin Khao, Commonwealth, State Bird Provisions samt Terrapin Creek.
Det er dog ikke kun Michelin-guiden, der har en kærlighed til San Francisco. Restauranten Angler, der er beliggende på den berømte gade, Embarcadero, i San Francisco indtog førstepladsen på Esquire’s liste “Bedste nye restaurant i USA” i magasinets nyeste guide fra 2018.
På en 12. plads kan man finde Bar Crenn og på en 17. plads, Che Fico, som begge er nye restauranter i San Francisco, der byder på mad i absolut særklasse.
Be the first to comment