Navnkundige Robert Trent Jones Sr. har sat stregerne til de 18 huller, som udgør de to sløjfer, Europa Touren flere gange har gæstet.
Funchal, Madeira: Blomsterøen Madeira er ikke den destination, hvor de fleste golfturister fra Danmark drager hen. Men det er egentlig ganske uforståeligt al den stund, at der er et par fabelagtigt flotte baner på øen små 900 kilometer vest for Portugal og omkring 500 kilometer nord for de kanariske øer.
Banerne er ikke alene anlagte, så spillerne har en herlig udsigt i smukke omgivelser. Det er også udfordrende baner nærmest uanset niveau. Og så – som et tredje klart tællende argument for golf på Madeira – er der det faktum, at ingen af banerne er overrendte.
God plads på banerne
Her er slet ikke den trafik og det pres på banerne, som kendes fra mange baner på eksempelvis Gran Canaria og Tenerife.
I sidste uge var der fokus på Palheiro Golf – den korteste af de to baner på Madeira. Santo da Serra er anderledes lang – og er en regulær mesterskabsbane, som har en lang historie bag sig. Banen – eller i hvert fald de første ni huller – blev allerede anlagt i 1937 af britiske tilflyttere. Dermed er banen den ældste af de to baner på Madeira.
I 1991 blev anlægget fuldstændigt redesignet. Den opgave blev lagt i hænderne på Robert Trent Jones Sr., som er kendt for utallige mesterskabsbaner som eksempelvis Valderrama i Spanien. Der blev anlagt 18 nye huller med en spektakulær udsigt – ikke mindst begunstiget af beliggenheden. Så langt blikket rækker, er der udsigt ud over Madeiras kystlinje, og ude på Atlanterhavet kan Desertas-øerne tydeligt ses, og på en klar dag er der også udsigt til naboøen Porto Santo.
Lige godt 600 meter over havet ligger banen, og på vej op af de snoede veje bliver der i øvrigt mulighed for et kig ned over lufthavnens dramatiske landingsbane, som for en del år tilbage blev forlænget, så større maskiner fik mulighed for at lande. Blandt piloter var landingsbanen i Funchal ikke just en kæmpe favorit…
For green fee-gæsterne er der tre sløjfer på hver ni huller at vælge mellem: Machico, Desertas og Serra. Det er de to førstnævnte sløjfer, som er de smukkeste og golfmæssigt mest udfordrende.
Det er også disse to sløjfer, som udgør mesterskabsbanen, når de professionelle er i aktion. Banens absolutte signaturhul er hul fire – et par 3-hul på knap 160 meter fra gul tee. Her er der ikke plads til at kikse, for mellem teested og green ligger en dyb, dyb kløft, som nådesløst tager sig af samtlige bolde, som er for korte. Men der må heller ikke slås for langt, for så ryger bolden ned ad en bjergside bag ved green.
Greens ser måske flade ud, men virkeligheden er en anden. De har små hældninger, som gør dem til en tricky udfordring.
Santo da Serra-banen er ikke kun kendt af mange golfrejsende. Også de professionelle på European Touren har flere gange besøgt øen, når Madeira Island Open er blevet afviklet.
Af Jørgen Schultz
i Funchal, Madeira
