Vietnam, Carnoustie og Dubai Hills til tops ved World Golf Awards

Vietnam har for længst slået sit navn fast som en fantastisk golfdestination i Asien. Foto: Laguna Lang Co

World Golf Awards har endnu engang kåret det bedste af de bedste – lige fra enkelte lande til globale vindere.

Marrakech, Marokko: Det kan godt være, at de rød/hvide danske farver blev synlige ved World Golf Awards i Marrakech i Marokko.

Marbækbanen i Esbjerg Golfklub blev kåret som Danmarks bedste golfbane, og Himmerland Golf & Spa Resort fik titlen som Danmarks bedste golfhotel.

Carnoustie i Skotland – en af de kendte The Open-baner – er kåret som verdens bedste golfbane. Foto: GolfXtra

Når det gælder de globale vindere, så var der massivt bifald til Vietnam, som blev kåret som verdens bedste golf-destination. Vietnam stormer frem, og golfturisterne valfarter til landet, hvor der også er gang i flere nye baneprojekter. Ofte med hoteller som nærmeste nabo.

Verdens bedste golfbane blev en gammel kending fra det skotske; nemlig Carnoustie, hvor The Open Championship blev afviklet i 2018.

Når det gælder verdens bedste nye golfbane, så skal vi til ørkenstaterne. Titlen gik til Dubai Hills Golf Club by Jumeirah.

Verdens bedste golfhotel blev denne gang The Belfry i England.

Det er turismeorganisationen IAGTO, som står bag award-arrangementet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*