Medlemmerne i golfklubberne i Faaborg, Langesø, Odense, Svendborg og Vestfyn kan spille op til ti gange på de fire øvrige baner. Pris: 1.000 kroner om året.
Fyn: Der er nyt fra fem fynske golfklubber.
Faaborg Golfklub, Langesø Golf A/S, Odense Golfklub, Svendborg Golf Klub og Vestfyns Golfklub er gået sammen om de såkaldte; Fynske Golf Oplevelser.
Det nye tiltag betyder, at medlemmerne rundt i de fem klubber kan spille op til ti gange green fee på de øvrige fire baner i løbet af en sæson. Prisen er 1.000 kroner.
Betingelserne er, at ordningen er gældende alle ugens dage. Tilmeldingen kan ikke videreføres ved klubskifte. Tilmeldingen gælder for et kalenderår – uanset tilmeldingstidspunktet.
Ved spil på en af de fire udebaner skal man indskrive sig i tidsbestillingen i Golfbox.
Be the first to comment