Charme og udfordringer på Costa Brava-kysten

Emporda-banen er én af de bedste på Costa Brava-kysten. Foto: Emporda

Med Stadium Course på Camiral Golf & Wellness som kronjuvelen er Costa Brava kendt viden om. Men regionen rummer syv andre anlæg ‐ med hver deres charme og golfmæssige udfordringer.

Costa Brava – oppe langs Spaniens nordøstlige kystlinje ikke – er ikke kun kendt for sine maleriske landskaber og smukke strande, men også som en golfdestination i verdensklasse. Med sin unikke kombination af solrigt klima, varieret natur og et udvalg af fantastiske golfbaner, tiltrækker regionen golfspillere fra hele verden.

Stadium Course på Camiral Golf & Wellness er nok den bedste kendte bane i Costa Brava. Foto: Camiral Golf & Wellness

Kun en times tid fra Barcelona ligger hele otte baner, som for hver sig byder på charme og golfmæssige udfordringer. Kronjuvelen er og bliver Stadium Course ‐ den ene og den allersværeste af de to baner på på Camiral Golf & Welless – tidligere kendt som GA Catalunya.

Men rundt i Costa Brava ligger der en stribe andre baner, og flere af dem af høj kvalitet. Den bane, hvor der formentlig er allermindst plads, og som har de mest snævre fairways, er Platja de Pals ‐ en kystby en halv times kørsel øst for Girona.

Platja de Pals har masser af fyrretræer som den dominerende kulisse. Foto: Platja de Pals



Platja de Pals blev indviet i 1966 og er designet af Sir F.W. Hawtree. Størstedelen af hullerne har et design, hvor fairways ligger med fyrretræer på begge sider som imponerende flotte korridorer.

Allerede fra hul et går det løs. Men om det er bevidst eller ej, så er de første ni huller sammenlagt langt kortere end bag ni. Dermed får spillerne muligheder for få teeslagene på plads, og på flere huller kan driveren passende blive i baggen, og i stedet bør der vælges et langt jern eller en fairwaykølle.

Der er ikke mange golfbaner i Costa Brava-regionen, der har huller med så smalle fairways, som det er tilfældet på Platja de Pals. Det går løs allerede på hul 1.



Ikke nok med at fairways er smalle, men det er også svært at angribe greens, fordi de ofte er beskyttet af dybe, dybe bunkere. På greens er der derimod ikke de største udfordringer. De fleste greens er forholdsvis flade, og der er gode muligheder for at score med putteren.

På de sidste ni huller er det så slut med teeslag med de lange jern. Anden halvdel af banen er hele 300 meter længere end for ni. Det skyldes til dels, at der er hele tre par fem huller, og netop mod slutningen af banen er der flere af hullerne, hvor der er rigtig god plads. Til gengæld er der på de huller, hvor drives kan spredes mere rundt end på resten af banen, placeret bunkere både ude på fairways og ved green.

Emporda-banens to sløjfer – Links og Forrest – byder på store forskelligheder. Her er der Links-banen med Double Tree-hotellet i baggrunden. Hotellet drives af Hilton-kæden. Foto: Emporda





Et kvarters kørsel ind mod Girona – ikke langt fra byen Torrella de Montgri ligger Emporda, som er et 36 hullers anlæg. Links og Forrest kaldes de to sløjfer, som hver for sig er vidt forskellige.

Indlandslinks

Links‐navnet er lidt af en tilsnigelse, al den stund at banen ikke ligger kystnært. Men som indlandslinks har banen unægtelig sin berettigelse med masser af forhindringer i form af vand, lyng og tæt bevoksning.

Banens hul 9 er blandt signaturhullerne, hvor der drives ud i et dogleg venstre par 4 hul, og hvor det gælder om at komme langt frem. Andetslaget skal nemlig slås hen over en sø, som tager sig faretruende af alt, hvad der er for kort. Et godt råd er et give lidt ekstra, for bagved er der derimod ganske megen plads.

Emporda‐anlægget består også af Double Tree‐hotellet, som drives af Hilton‐kæden. Der kan passende snuppes en overnatning på det firestjernede hotel for også at prøve kræfter med Forrest‐sløjfen.
Mens linkssløjfen er åben og overskuelig, er der anderledes tæt på skovbanen. Efter et forholdsvist enkelt par 3‐hul, hvor en voldsom stor bunker ligger lige til højre for green, så skifter banen karakter. Fra hul 11 bliver der virkelig tale om en skovbane ‐ i ordets bedste forstand.

De fleste huller er dogleg‐designet, og ude i knækket er der som oftest rigtig god plads, og skulle det ske, at drivesfår den forkerte retning ud af teeboksen og måske ender inde i træerne, så er der de fleste steder mulighed for at komme videre. Det koster formentlig et slag, men spillet flyder.

Af Jørgen Schultz
i Costa Brava