Sydafrikanske Garrick Higgo var suveræn på Lopesan Open på Meloneras-banen på Gran Canaria. Men danskerne satte deres aftryk på turneringen.
Gran Canaria, Spanien: Det kan godt være, at sydafrikaneren Garrick Higgo var ganske suveræn, da han vandt sin anden turnering på Europa Touren ved at vinde Lopesan Open på Meloneras-banen lige uden for Maspaloms på Gran Canaria.
Men de rød/hvide drenge fra Danmark satte deres aftryk på turneringen. Hele tre af spillerne endte i top 7.
Jeff Winther blev bedste danske med en tredjeplads i 21 under par – fire slag efter Higgo. Jeff Winther kronede sin flotte indsats ved at chippe i for en eagle på sidst hul i søndagens finalerunde. 86.000 euro udløste det en check på plus en masse gode point til ranglisten.
Thorbjørn Olesen blev nummer fem – tre slag efter. Det blev dermed et fornemt comeback for Olesen, som imponerede med en 61’er på fredagens runde med sublimt spil og en varm putter.
Joachim B. Hansen viste også styrke ved at blive nummer syv.
Alle syv danskere, der var til start klarede cuttet. Nicolai Højgaard sluttede på en delt 15. plads, Benjamin Poke fik en dels 29. plads, mens Lucas Bjerregaard og Søren Kjeldsen sluttede sidst i feltet.
I næste uge går det løs på naboøen Tenerige. Costa Adeje-banen er kulisse om to turneringer de kommende to uger.