Nærmest wire-to-wire satte Joachim B. Hansen trumf på ved at sejre i AVIV Dubai Championship. Sejren giver samtidig adgang til sæsonfinalen DP World Tour Championship.
Dubai: Det var svære betingelser for Joachim B. Hansen, da han stillede til start ved AVIV Dubai Championship.
Der skulle intet mindre end en sejr til, hvis J.B. skulle gøre sig forhåbninger om at komme med til sæsonfinalen ved DP World Tour Championship, hvor kun de 50 bedste på Race to Dubai-ranglisten slipper gennem nåleøjet.
Men nærmest wire-to-wire triumferede Joachim B. Hansen i Dubai Championship. Med 23 under par sikrede danskeren sig sin anden sejr på Europa Touren. Et slag foran østrigske Bernd Wiesberger og italienske Francesco Laporta.
Sejren indbringer Hansen en check på lige godt 1,5 millioner kroner – og så altså adgang til den lukrative sæsonfinale næste weekend.