Rheinblick Golf Course i Wiesbaden har sin egen særlige historie. Anlægget er siden 1945 ejet af de amerikanske styrker, men fra 1977 har den tyske golfklub Golf Club Rhein-Main haft gæsterettigheder på den prægtige bane.
Wiesbaden, Tyskland: Udenfor klubhuset ved Rheinblick Golf Course i Wiesbaden lidt vest for Frankfurt vækker skiltet med USGA-logoet opsigt. Det kan også undre en førstegangsbesøgende, at der inde i klubhuset snakkes med tydelig amerikansk accent. Betalingen kan kun ske med kreditkort, og valutaen er amerikanske dollars.
Rheinblick Golf Course har også et andet navn; Golf Club Rhein-Main.
Historien om dette særegne anlæg går tilbage til 1945, hvor amerikanerne lader tusindvis af soldater blive i Tyskland, selv om 2. verdenskrig var afsluttet. Den dag i dag er der fortsat omkring 24.000 amerikanske soldater i forbundsrepublikken, efter at eks-præsident Trump i sommeren 2020 reducerede antallet af US-tropper i Tyskland fra 36.000.
Efter krigens rædsler i 1945 bygger de amerikanske styrker kaserner og inddrager området til øvelser og kørsel med både store og små militære køretøjer.
3500 træer blev plantet
I fritiden kommer golfen til at spille en betydelig rolle for de udstationerede amerikanere, og styrkerne overtager i 1945 golfklubben i Wiesbaden. Men det var kun en 9 hullers-bane, og det varer ikke længe, før der sættes gang i planer om at etablere en ny bane. Med 18 huller. Det sker i et område lidt uden for Wiesbaden.
I 1957 sendes Stars and Stripes til tops, da US Air Force officielt indvier Rheinblick Golf Course. På det tidspunkt er der – med få undtagelser – reelt tale om et fuldstændigt åbent område uden særlig mange træer eller anden bevoksning. Men det ændres gevaldigt, og omkring 1960 plantes der i omegnen af ikke færre end 3.500 træer. De har her seks årtier senere vokset sig gevaldigt høje – og udgør en prægtig kulisse. I dag er der reelt tale om et pænt stort skovområde, som har fået navnet Frauenstein.
Det er den tyske banearkitekt Dr. Bernhard von Limburger, som fik opgaven med at designe banen. Hans er fortsat ganske tydelige, for rigtig mange af de højtbeliggende teesteder er der ikke ændret på. Det samme gælder de til tider snævre fairways, som samtidig også skråner i forskellige retninger.
Udsigt over rhindalen
Fra enkelte teesteder er der udsigt ud over træerne ned til rhindalen og med byen Mainz liggende på den anden side Rhinen.
I 1977 skrives der historie på Rheinblick. I takt med at de amerikanske styrker med årene bliver reduceret i antal bliver der mere plads på banen, så også tyske golfspillere mere og mere får mulighed for at spille på banen. Tyskerne stifter Golf Club Rhein-Main, som med en særlig samarbejdsaftale får gæsterettigheder på banen. Lige siden har der hersket en venskabelig atmosfære mellem de amerikanske ejere og golfvennerne i den tyske golfklub.
Når det gælder driften af banen, så er det i praksis i lige så høj grad tyskerne, som bidrager til at få økonomien til at hænge sammen. Helt billigt er det ikke at blive medlem i klubben. Det årlige kontingent er på cirka 9.000 kroner, men der skal ved optagelse også lige rystes op med 45.000 kroner i indskud.
Omfattende redesign
Banen har af flere omgange de to seneste årtier været ude for omfattende renoveringsarbejde. Det tysk-amerikanske samarbejde hyrede den kendte banearkitekt David Krause for at forbedre banens design uden at ændre på den natur og den karakter, som præger de 18 huller inde mellem kæmpehøje træer.
David Krause har mere end et halvt hundrede opgaver bag sig – både med renoveringer og design af helt nye anlæg. Krause, der oprindelig er fra Canada, har i særdeles arbejdet i Tyskland – men også med afstikkere til Basel i Schweiz og til Belek i Tyrkiet.
I 2011 begyndte den seneste modernisering, og det arbejde kom til at vare fire år, fordi der i kulisserne måtte arbejdes gevaldigt på finansieringen, samtidig med at vejret også forårsagede, at der opstod forsinkelser. Men ventetiden har lønnet sig.
Signaturhullet på banen er for de fleste 8. hul – et par 3 hul på bare 130 meter fra gul tee. Hele vejen venstre om green løber et lille vandløb, mens der til højre for green er en dyb, dyb bunker. Og som om det ikke skulle være nok; bag ved green ligger en sø, som tager sig af alt, hvad der er slået for langt.
I det hele taget gælder det om at have en vis længde i slagene, for Rheinblick Golf Course hører ikke til de korteste baner. Der er tre teesteder at vælge mellem. Fra de bagerste hvide klodser er banen 6606 meter, fra gul måler banen 6239 meter, og selv fra forreste teesteder er der 5631 meter.
Der skal ikke mere end én enkelt runde til på Rheinblick Golf Course, før man forstår, hvorfor amerikanerne fortsat gør hævd på det historiske anlæg.
fakta
Af Jørgen Schultz
i Wiesbaden, Tyskland
