Udover de klassiske vine og masser af gourmet på vinslotte og på restauranter er der fire udfordrende golfbaner lige uden for Bordeaux’s byporte.
Bordeaux, Frankrig: Som vinregion er Bordeaux-området kendt som et af verdens ældste og mest prestigefyldte. Nærmest siden antikken har byen i det sydvestlige hjørne af Frankrig været forbundet med vinhistorien.
Place des Quinconces ligger i hjertet af Bordeaux – en by, hvor der er rige muligheden for at lade sig forføre af vine i alle prisklasser med druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. For nu at nævne hovedrolle-indehaverne i klassevinene fra området.
Fra Place des Quinconces er der samtidig mindre end halvanden time ud til inteat mindre end fire storslåede baner.
Det er:
- Golf du Medoc Resort
- Chateau des Vigiers Golf and Spa Resort
- Grand Saint-Emilionnais Golf Club
- Golf des Graves & du Sauternais
Nordvest for Bordeaux
Golf du Medoc Resort ligger nordvest for Bordeaux, hvor golf, vin, gastronomi og natur går op i en højere enhed. To golfbaner er der at vælge mellem i dette 200 hektar store område.
Golf-resortet ligger lige i hjertet af det berømte Medoc-område, hvor nogle af de helt store klassikere dyrkes.
Overnatning kan foregå i det dejlige MGallery, hvor værelserne ligger med udsigt ud over golfbanerne.
Af Jørgen Schultz