Der er store golfoplevelser i vente, når det gælder Catalonien på Spaniens nordøstkyst. Og udenfor golfbanerne er der vin, gourmet og lækre strande.
Spanien byder på masser af muligheder, når det gælder golf.
De forskellige regioner er i en sand kappestrid om at tiltrække sig golfspillernes interesse. Ét af områder ligger oppe i det nordøstlige hjørne af landet; Catalonien.
Nordic Golfers fremhæver området som en destination, hvor golfen går hånd i hånd med gourmet, vin og andre kulturelle oplevelser.
Ikke færre end 40 golfbaner er der at vælge mellem i den smukke natur mellem Middelhavet og bjergene. Kronjuvelen er for mange PGA Catalunya med to kvalitets-hoteller samt 36 huller.
Det milde klima året rundt, den store variation i landskabet og golfbanernes høje standard gør Catalonien til en ideel destination. De fleste golfbaner har golfskole, samarbejder med 4- eller 5-stjernede hoteller med spa og restauranter af høj kvalitet samt er anlagt i smuk natur for at give den bedste oplevelser under din golfrunde.
Der er stort set dagligt direkte fly til Barcelona fra både København og Hamborg, og Nordic Golfers har gode muligheder for tilbud om pakkepris med fly, lejebil, overnatning og golf – med dækning gennem Rejsegarantifonden.
Masser af gastronomi
Når det ikke lige handler om golf, så byder Catalonien også på masser af gastronomiske oplevelser.
Når du sætter dig til bords, kommer du på et smagsmæssigt besøg i alle hjørner af regionen. Menuerne skifter gennem året, så de afspejler årstidernes skiften og de tilgængelige råvarer.
Inden for den catalanske gastronomi er der restauranter, der hylder kreativitet og innovation, mens andre forsvarer den traditionelle arv, der identificerer og definerer befolkningen.
Hånd i hånd med et godt måltid mad, går et glas vin. Catalonien har en mere end 1.000 år lang tradition for produktion af vin. I dag har regionen mere end 300 vingårde, der producerer både vin og den mousserende cava, fordelt ud over 12 områder. Så et ophold i Catalonien bør også inkludere besøg på en vingård.
Af Jørgen Schultz