Oregons ølscene er stor. Staten er faktisk hjem for næsten 300 mikrobryggerier (de såkaldte craft breweries) med omkring 70 i Portland, der blandt andet har medvirket til, at byens tilnavn ‘Beervana’.
Oregon, USA: Oregons ølbryggere er eventyrlystne, innovative og passionerede i at genopdage gamle ingredienser samt genopfinde smagsprofiler og stilarter. Opdag nye sider af ølverdenen i nogle af Oregons eksperimenterende bryggerier.
Her er tre forslag fra danske Atlantic Link, som repræsenterer Travel Oregon i Skandinavien og Finland:
Breakside Brewery
Breakside Brewerys tredje og nyeste bryggeri ligger i det trendy kvarter, Slabtown, i Portland.
Nyd deres store udvalg af craft beer lavet på ingredienser, du aldrig havde forestillet dig. Prøv for eksempel øllen Tropical Gose, lavet af lychee frugt, koriander og umeboshi – en salthærdet, japansk blomme.
Level Beer
Level Beer åbnede i sommeren 2017 sine lokaler på en gård i det nordøstlige Portland. Udover nyskabende øl af høj kvalitet, byder stedet også på et tasting room, ølhave, madvogne og et stort udendørs areal med spil samt en humlehave.
Little Beast Brewing
For fans af øltypen farmhouse ale er mikrobryggeriet Little Beast Brewing i Portland et besøg værd. Stedets unikke blandinger brygges i tønder af træ og rustfrit stål, og deres mikroøl som Bes Tart Wheat og Fera Brett Saison fås på fad og i korkpropflasker – perfekte sammen med god ost og brød.