Nærmest midt i Slesvig-Holsten i landsbyflækken Aukrug er en sand golfjuvel slebet til. Banen hører ikke til de længste – men pas på træer, søer og små bække.
Neumünster, Tyskland: Det syner ikke af meget, når man har forladt motorvej A7 ved Neumünster Mitte-afkørslen og begiver sig ud på landet ad Bundestrasse 430 i vestlig retning.
Den ene lidt beskedne bondegård efter den anden passerer forbi på vej mod den lille landsbyflække Aukrug.
Landsbyen huser Mittelholsteinischer Golf Club, som intet mindre er en overset perle kun 180 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Danske – særligt jyske golfspillere – har for længst fundet ud af, at det nordtyske område rummer den ene kvalitetsbane efter den anden.
Men Aukrug hører ikke til de allermest kendte i forhold til eksempelvis Gut Apeldör, Timmendorf og Gut Uhlenhorst for at nævne nogle af dem, som danskere ofte reserverer tid på. Og det egentlig ikke til at forstå.
Prægtig natur
Aukrug ligger i et prægtig stykke natur – og er ikke mindst kendt for sin naturpark. Ikke langt her fra ligger golfbanen med sine 18 udfordrende huller. De ligger side om side med små bække, søer, mergelgreve – og er omkranset af masser af skov med kæmpe ege-, gran- og birketræer. Flere steder vokser vilde orkideer, og fuglelivet tæller efter signende også isfugle. Rådyr anes af og til inde mellem træerne, og banen har også biotop-områder, hvor bolden skal slås over, men hvor spillerne ikke har lov til at færdes ellers.
Med sine godt 5600 meter fra de gule teesteder hører banen ikke til de længste. Men med flere smalle fairways med masser af træer på begge sider, så gælder det for alt i verden om at være præcis. Det er langtfra alle steder, at driveren er det rigtige våben.
Omvendt så kan langtslående spillere nyde godt af flere af banens huller. På et pænt antal huller er der gode muligheder for at hente værdifulde meter, hvis man ellers tør slå hen over de høje træer for derved at skære hjørner af.
Risk and reward
Det er risk and reward, så det næsten ikke bliver bedre. Og det begynder allerede på hul et – et kort par fire hul. Lykkes de ikke at komme ordentlig over de højtragende trækroner, så er konsekvensen naturligvis en tur i skoven, som alt andet lige sætter sit ubønhørlige aftryk på scorekortet.
Banens historie går tilbage til 1969, hvor planlægningen af de første ni huller begyndte, selv om banker og myndigheder var nogle alvorlige sten, der skulle ryddes af vejen for at komme i hus med finansiering og tilladelser.
Først fire år senere kunne den festlige indvielse foretages, og i 1987 var de sidste ni huller også færdige, så banen var komplet. Stille og roligt har Aukrug-banen udviklet sig til at blive ganske kendt i forbundsrepublikken, og skandinaverne kommer også forbi – omend altså ikke i stor stil.
Med al dens skønhed er Aukrug-banen en lille juvel, som så sandelig er slebet til – og kun ligger og venter på at blive erobret.
Det sidste lille råd; Spil banen flere gange, for kun på den måde kommer modet til at forcere trækronerne.
Og så er der kun tilbage at ønske: Viel Glück.
Af Jørgen Schultz
i Aukrug, Tyskland
