Nordic Golfers er blandt de rejseselskaber, som har holdt fast i matchture rundt på danske baner. I september er der mulighed for en tur til Møn Golf Resort.
Dengang coronapandemien lagde lufthavnene øde, måtte rejseselskaberne – også dem som sælger til golfspillere – virkelig tænke ud af boksen for blot at få en smule omsætning.
Én af nyskabelserne blev matchture til danske baner og resorts. Selv efter at coronaen ikke længere bremser for rejser til udenlandske destinationer, har flere rejseselskaber fortsat matchture rundt i Danmark på programmet.
Blandt udbyderne er Nordic Golfers, som eksempelvis har en tur til Møn på programmet. Overnatningen foregår på Møn Golf Resort. Matchturen foregår i dagene 24. til 25. september, hvor der spilles om et flot præmiebord, samtidig med at der er mulighed for socialt samvær og knytte nye bekendtskaber.
Opholdet og pris:
1 x overnatning
1 x morgenmad
1 x 3-retters middag inkl. husets vine, øl & sodavand ad libitum (max 3 timer)
2 x frokost to go
2 x greenfee
Præmier for samlet 35.000 DKK
Kun 1.795 DKK pr. person i delt dobbeltværelse
Kun 1.995 DKK i enkeltværelse