Designerhotel med beliggenhed i Prag’s grønne oase

Oppe på taget op Mosaic House Design Hotel er der rige muligheder for wellness - med udsigt over den tjekkiske hovedstad. Foto: Mosaic House Design Hotel

Mosaic House Design Hotel i den tjekkiske hovedstad ligger gemt lidt væk – kun et stenkast fra Vlatava-floden.

Kun et stenkast fra Vlatava i den tjekkiske hovedstad Prag ligger Mosaic House Design Hotel.

Hotellet er reelt gemt lidt væk inde i den livlige og elektrificerende metropol. Designhotellet har en beliggenhed og en atmosfære, hvor gæsterne virkelig kan lade batterierne op og ellers slappe af i storbyferien.

For Prag er kendt for sit pulserende liv – formet af dens begivenhedsrige historie. Den Gyldne By, som hovedstaden ofte kaldes, kan prale af arkitektur, kultur og god mad, der er stimulerende og spændende.

Designerhotellet ligger kun et stenkast fra Vlatava-floden, der krydser igennem Prag. Foto: Mosaic House Design Hotel

Tyvstartede på bæredygtighed

Mosaic House Design Hotel var tidligt på vej, når det gælder satsning på bæredygtighed. Helt tilbage fra 2010 har hotellet implementeret et veludviklet koncept for bæredygtighed, bogstaveligt talt forud for sin tid.

Hotellet anvender et særligt vandrensningssystem, hvor det rensede vand genbruges til at skylle lavflow toiletter samt til at opvarme rent vand til hotelværelser. Solpaneler giver økologisk opvarmning. Automatiske persienner på bygningens sydside forhindrer bygningen i at blive overophedet i sommermånederne.

Hotellet har samtidig anlagt og vedligeholder en lang række grønne områder både inde og uden for hotellet og på dets tag. De mest populære værelser er Superior-værelser med balkoner og tagterrasser, hvor der gror grøntsager. Hotellets gæster har gratis bycykler til rådighed for at udforske Prag.

Måltiderne indtages i den hyggelige Mosaic Café. Foto: Mosaic House Design Hotel

Ikke kun hotellets gæster kan besøge den private spa, haven med en lille sø og så den meget originale Cafe Mosaic. Det er her, at der kan tages for sig af retterne for et moderne køkken – lige fra morgenmad, frokost og til aftensmaden.

På 7. etage ligger de to bedste af værelserne – hotellets to penthouse-lejligheder.

Priserne for overnatning er særdeles overkommelige. De begynder ved godt 1100 kroner for et dobbeltværelse.

LÆS MERE OM PRISER OG BOOKING

Af Jørgen Schultz