En bidende, luksuriøs golfoplevelse i Caribien

Juvelen blandt de tre baner på Casa de Campo-resortet er Teeth of the Dog, hvor syv af hullerne ligger helt ude ved havet. Her er det green på 15. hul. Foto: Casa da Campo

Teeth of the Dog-banen på Casa de Campo-resortet i Den Dominikanske Republik er en sand juvel.

La Romana, Den Dominikanske Republik: Casa de Campo er ofte nævnt som et af verdens allerbedste resort uden for USA.

Ja selv berømtheder fra netop USA er valfartet til Caribien. Det gælder eksempelvis præsidenterne Bill Clinton og de to gange George Bush, men det gælder også andre stjerner som Frank Sinatra, Beyoncé og modeikonet Oskar de la Renta.

Et view ud over det luksuriøse Casa de Campo-resort.

Siden åbningen i midten af 70’erne har Casa de Campo været et luksuriøst tilflugtssted væk fra trængsel for turister fra hele verden – og ikke mindst USA. Aktiviteterne er i særklasse med eksempelvis ikke færre end otte fremragende restauranter, herunder den fantastiske Minitas Beach Club. Desuden er der en marina, ridecenter med polo, skydebane, gode shoppingmuligheder og tre private, uberørte hvide sandstrande.

Dye Fore er den ene af de tre baner, som resortet har at byde på. Allesammen klassebaner. Foto: Casa de Campo

Resortet ligger i udkanten af byen La Romana, og hotellet anses for at være et af verdens førende. Er det et eksklusivt sted, der ønskes at checke ind på, så er Campo de Casa så absolut stedet. Ud over det femstjernede hotel er der fantastiske villaer, en privat strand, en marina, et shoppingcenter samt ikke færre end tre golfbaner. Alle sammen designet af afdøde Pete Dye, som også har TPC Sawgrass i Florida på samvittigheden.

Det femstjernede hotel byder på masser af luksus.

Skabte kun 11 huller – Vorherre klarede resten

Juvelen er Teeth of the Dog. Pete Dye har i et interview erkendt, at han kun skabte de 11 af 18 huller. De syv resterende er skabt af Vorherre. Hullerne løber helt ude ved det brusende hav – og er en oplevelse for livet. Teeth of the Dog er den eneste bane i Caribien, som rangerer i Golf Magazines top 100-liste.

Tæt ved Casa de Campo-resortet ligger en fantastisk marina.

Den anden bane er Dye Fore, som består af 27 huller og er placeret i et kuperet område nord for hotellet. Den tredje bane er The Links – den mest åbne af banerne.

LÆS MERE: Se nærmere på tilbud fra Casa de Campo

Rejseselskabet Green2green tilbyder rejser til Casa de Campo i Caribien. Priserne begynder her i foråret 2023 ved 28.000 kroner for ti dages ophold med fem gange golf.

Af Jørgen Schultz

Casa-da-Campo links
På links-banen er der ganske megen vand i spil.
« af 7 »

LÆS MERE