Det handler ikke kun om golf, når Green2green i november afvikler en golf- og temarejse til Bali.
Gudernes ø. Sådan kaldes Bali, hvor størstedelen af befolkningen er hinduer.
Rejseselskabet Green2green afvikler i november en spændende rejse, hvor der er dejlige golfbaner på programmet. Men det handler ikke kun om golf. Det bliver en golf- og temarejse, hvor deltagerne også kommer til at opleve en autentisk kultur.
Bali er et stykke fortid med enestående traditioner og guddommelige ritualer. Også er der terrasser med masser af ris, der breder sig over bakketoppe og bjergtoppe som skulpturelle mesterværker. Der bliver også rundture til hyggelige landsbyer, smukke templer, storslåede vandfald og fine strande.
Rejsen foregår i dagene 16.-27. november med flyrejse fra København via Amsterdam til Bali.
Golfmæssigt indeholder rejsen seks runder:
• 2 x runder på Bali National Golf Club
• 1 x runde på New Kuta GC
• 2 x runde på Handara Golf Resort
• 1 x runde på Bukit Pandawa Golf & Country Club
Der er arrangeret transfers mellem lufthavn og hotellerne, samt de indlagte udflugter.
Indkvarteringen foregår på to hoteller.
Pris: 18.995 kroner