Magasinet Golf World har offentliggjort den respekterede top 100-liste med de bedste baner på det europæiske kontinent.
London, England: For 30 år siden – tilbage i 1989 – lancerede magasinet Golf World for første gang den såkaldte Golf World Top 100. En ranking af de bedste baner.
Rundt på banerne på de britiske øer og på det europæiske kontinent afventes den årlige ranking med spænding. Og nu er den her. Magasinet Golf World har 104.000 læsere hver måned.
Det er en respekteret ranking, som er kendt for dens grundighed og alsidig vurdering.
Ikke færre end fem baner rundt i Danmark har klemt sig med i det fine selskab. Det er følgende:
33. plads: Lübker (Sky og Sand-sløjfen)
35. plads: The Scandinavian, New Course
37. plads: The Scandinavian, Old Course
72. plads: Esbjerg, Marbæk
86. plads: Holstebro
Listen over de bedste baner toppes af Morfontaine i Frankrig, Utrecht de Pan i Holland, Les Bordes i Frankrig, Valderrama i Spanien samt Royal Hague i Holland på femtepladsen.