Flotte danske præstationer ved sæsonfinale i Dubai

Særligt for Nicolai Højgaard var det lønningsdag ved finalerunden i DP World Tour Championship. En fjerdeplads godt 2,3 millioner kroner. Ingen kunne dog røre Collin Morikawa.

Dubai: De danske spillere var med i den rigtige ende ved sæsonfinalen på Europa Touren, hvor der blev sat punktum med DP World Tour Championship.

Amerikaneren Collin Morikawa var urørlig, og med en stribe birdies på de sidste syv huller satte han feltet på plads. Minus 17 blev vinderscoren, og dermed stak Morikawa af med sejren i sæsonens sidste turnering og enpræmiecheck på hele 19,6 millioner kroner plus bonuspuljen for at vinde Race to Dubai.

Nicolai Højgaard sluttede på en delt fjerdeplads og indkasserede godt 2,3 millioner kroner.

Joachim B. Hansen, som hele ugen har været med fremme, sluttede ikke helt optimalt af. Det blev til en delt 9. plads og 821.000 kroner.

Jeff Winther og Rasmus Højgaard sluttede som henholdsvis nummer 21 og 27, efter at de tog hul på søndagens runde på en delt 13. plads.

Men alt i alt en flot dansk uge, selv om flere af spillerne selv opfattede søndagens finalerunde som skuffende.