
På Le Domaine des Vanneaux Hôtel Golf & Spa MGallery lidt nord for den franske hovedstad går golfen og gastronomien op i en højere enhed.
Kun godt en halv time fra Paris ligger Le Domaine des Vanneaux Hôtel Golf & Spa MGallery perfekt i hjertet i Île-de-France-regionen – klar til at byde på en unik golfoplevelse.
Le Domaine des Vanneaux er opført i 2019 af arkitekten Jean-Michel Wilmotte med udsigt over en af de smukkeste golfbaner i Paris-området: Golf de l’Isle Adam. Banen er anlagt i et område på 200 hektar omgivet af hundredårige træer.

Ægte naturresort
Domaine des Vanneaux er et ægte naturresort med en rig biodiversitet. Hotellet har 65 værelser og suiter, alle fyldt med lys og med terrasser, der vender ud mod skoven, haven eller golfbanen – ideelt til afslapning, træning eller genopladning.
Domaine des Vanneaux Hôtel Golf & Spa MGallery tilbyder ikke kun adgang til Golf de l’Isle Adam, men også mulighed for at spille på normalt lukkede og meget eksklusive baner som Chantilly Vineuil eller Domont – en oplevelse tilgængelig for alle hotellets gæster.

Og for at afslutte dagen med stil inviterer Le Domaine des Vanneaux til Le Piaf, dets bistronomiske bar-restaurant. Her frister køkkenchef Ludovic Bernier smagsløgene året rundt med sæsonprægede retter. Hans køkken kombinerer kreativitet og generøsitet med råvarer fra resortets egen køkkenhave og lokale producenter.
Betagende udsigt
Med en betagende udsigt over Golf de l’Isle Adam er det med at sætte sig på terrassen og nyde en sommer-solnedgang – eller varme sig ved ilden. Når mørket falder på, stiger tempoet bag baren, og en musikalsk stemning tager over, hvor mixologi hyldes med klassiske cocktails og unikke kreationer.
Tilbage på værelset kan udsigten nydes ud over det frodige grønne landskab, lytte til fuglenes sang fra terrassen, nyde velvære i spaen eller tage en svømmetur i den store opvarmede pool.
Af Jørgen Schultz