Ritz-Carlton Al Wadi Desert er et prisbelønnet tilflugtssted i Ras Al Khaimah og introducerer nye villaer samt kulinariske nyheder med to restauranter.
Hvis det gælder om at supplere en golfrejse i ørkenstaten Ras Al Khaimah med luksuirøs overnatning og kulinariske oplevelser af de store, så står det prisbelønnede Ritz-Carlton Al Wadi Desert klar til indtjek.
Resortet har i efteråret 2024 introduceret helt nye eksklusive Signature Villas samt to nye gastronomiske oplevelser midt i de fredfyldte ørkenomgivelser.
De nye signaturvillaer har et areal på 900 kvadratmeter, hvoraf 490 af dem udgør indendørsområdet. Villaerne består af to soveværelser, to badeværelser og en stor stue med gulv til loftvinduer, der tager ørkenlandskabet med indenfor.
I det private udendørsareal er det eksempelvis mulighed for at slappe af ved sin egen 50 kvadratmeter infinity pool.
Japanske signaturretter
Blandt de gastronomiske nyheder er den verdenskendte restaurant Zuma, som har åbnet en eksklusiv pop-up på resortet.
Her kan man nyde deres japanske izakaya-oplevelse og signaturretter som den berømte misomarinerede sort-torsk, alt imens man overværer det betagende ørkenlandskab.
Den kulinariske rejse fortsætter med åbningen af Farmhouse by Syrco, som er ledet af den to stjernede Michelin-kok Syrco Bakker. Her er menuen inspireret af naturomgivelserne og har fokus på bæredygtighed og lokale ingredienser.
Af Jørgen Schultz