Magasinet GolfDigest har kåret de ti bedste baner rundt i Danmark. Old og New Course i Farum er begge på listen.
Det amerikanske magasin GolfDigest kårer hvert år de bedste baner – dels i USA og dels rundt i verden.
Hele ti baner omfatter listen over de bedste baner i Danmark, hvor det er Old Course på The Scandinavian Golf Club, som stryger ind på førstepladsen.
Men også New Course på anlægget i Farum er på listen med en femteplads. Skuepladsen for 2018-udgaven af Made in Denmark Silkeborg-Ry Golfklub rangerer på fjerdepladsen.
Listen fra Danmark ser således ud:
1. The Scandinavian G.C. (Old), Farum
2. Esbjerg G.C. (Marbæk), Esbjerg
3. Lübker G. Resort (Sand/Sky), Nimtofte
4. Silkeborg Ry G.C.
5. The Scandinavian G.C. (New), Farum
6. Holstebro G.C. (Forest), Vemb
7. Simon’s G.C. (A&B), Kvistgård
8. Skjoldenæsholm G. Center (Trent Jones Jr.), Skjoldenæsvej
9. Rungsted G.C.
10. Aalborg G.C.