Golfbanerne og Club La Santa åbner på Lanzarote

Lanzarote Golf er designet af den anerkendte banearkitekt Ron Kirby. Foto: Lanzarote Golf

Fra fredag den 28. maj letter flyene igen fra Billund Lufthavn til den kanariske ø. De to golfbaner Lanzarote Golf og Costa Teguise Golf byder sig til, og det samme gør Club La Santa.

Billund: Verden begynder stille og roligt at genåbne for turister og golfspillere, som gerne vil afsted til mere varme himmelstrøg.

Flyene til Lanzarote – en af de otte kanariske øer – letter fra Billund Lufthavn på fredag den 28. maj. Øen byder sig til med de to golfbaner, Lanzarote Golf og Costa Teguise Golf, og samtidig er der også mulighed for at tjekke ind på øens nok mest kendte aktivitetssted La Santa Sport.

De to golfbaner, Lanzarote Golf og Costa Teguise Golf, ligger smukt placeret og integreret i vulkanlandskabet på øen. Lanzarote-banen er designet af den anerkendte amerikanske arkitekt Ron Kirby, som også har sat stregerne til Royal Golf Club i Ørestaden i København.

Teguise-banen ligger smukt med udsigt ud over Atlanterhavet.



Club La Santa er atter åben. Mens resortet har været lukket ned, er tiden blevet brugt på at renovere, bygge og forbedre stedet med nye muligheder og faciliteter. Glæd dig eksempelvis til at opleve det nyrenoverede wellness-center, eller blot til at kunne dyrke din yndlingssport under solens varme stråler.

Du kan trygt rejse! Lanzarote er på Udenrigsministeriets liste over gule lande. Det frarådes altså ikke længere at rejse hertil, og du skal derfor heller ikke i karantæne ved hjemkomst til Danmark.