Rejseselskabet Caddie Golfrejser oplever, at interessen for at rejse til de nordtyske golfbaner er klart øget.
Efter at grænsen mellem Danmark og Tyskland den 15. juni atter blev genåbnet efter at have været lukket på grund af corona i godt tre måneder, er efterspørgslen på at komme en tur til de tyske golfbaner klart gået i vejret.
Det konstaterer rejseselskabet Caddie Golfrejser, som allerede, da grænseåbningen blev annonceret i slutningen af maj, oplevede flere henvendelser fra danske golfere med lyst til at tage på tur til Tyskland.
– Vi oplever for tiden stor efterspørgsel på golfrejser til vore nordtyske golfresort. Derfor har vi sikret os ledige værelser til dem, som gerne vil afsted på et golfophold til flere nordtyske golfresort frem til den 31. august, hedder det i et nyhedsindlæg fra Caddie Golfrejser.
De tyske golfresort følger naturligvis de tyske sundhedsmyndigheders anbefalinger for at sikre, at der ikke vil opstå en smittespredning i forbindelse med golfophold.
Caddie Golfrejser har særlige tilbud til følgende tre resorts:
– Gut Kaden Resort nord for Hamborg.
– Gut Apeldör syd for den hyggelig by Friedrichstadt i den vestlige dele af Slesvig-Holsten.
– Schloss Lüdersburg ved Lüneburg syd for Hamborg.