Fire destinationer – Samsø, Ystad i Sverige, Vestjylland og Skagen – er på programmet, når Green2green afvikler MatchTour Norden.
Århus: Rejseselskabet Green2green lancerede i løbet af 2020, hvor corona begyndte at sætte en effektiv stopper for mange af matchturene rundt i verden, i stedet matchture på vore hjemlige breddegrader.
Der var matchture til både danske og tyske baner. Noget af det samme kommer til at ske her i 2021, hvor MatchTour Norden giver mulighed for at prøve kræfter med fire baner – tre i Danmark og en enkelt i Sverige.
Først tur er Samsø Forårs Classic, som foregår i dagene 23.-25. april. Der er to overnatninger samt morgenmad og middag på Flinchs Hotel i Tranebjerg får kilometer fra Samsø Golfklubs dejlige bane.
Læs GolfXtra’s reportage fra Samsø – golfklubben såvel som Flinchs Hotel:
Fra den 29. April til 1. maj er der mulighed for at deltage i Ystad Saltsjöbad Classic, hvor der spilles på Ystad-banen, mens indkvarteringen foregår på Ystad Saltsjöbad.
I dagene 23.-26. Juni afvikles Hjerting Badehotel Classic, hvor der overnattes på Hjerting Badehotel, mens golfrunderne foregår på tre forskellige baner. Det gælder Breinholtgård og Esbjerg Golfklubs Marbæk-bane samt Fanø Golf LInks.
Fjerde og sidste matchtur er fra den 2.-5. august, hvor det gælder Skagen Classic. Overnatningen foregår på Hotel Hvide Klit, og golfrunderne spilles på Hvide Klit-banen.
Priserne begynder ved 2.495 kroner.
Læs mere på green2green