Thomas Bjørn var selv med til at udpege Padraig Harrington, som får ansvaret for at forsvare europæernes sejr fra Le National i fjor.
London: Padraig Harrington fra Irland bliver manden, som får ansvaret for det europæiske mandskab, når det går løs med Ryder Cup-opgøret i 2020 på Whistling Straits i Wisconsin i USA.
Padraig Harrington var nævnt af mange som den oplagte kaptajn, efter at han var vicekaptajn, da Europa besejrede USA på le National i Paris i september i fjor.
Harrington er tredobbelt major-vinder, og han har repræsenteret Europa seks gange som spiller i Ryder Cup. De seneste tre Ruder Cup-opgør har han fungeret som vicekaptajn.
Den 47-årige irer blev valgt af en komite bestående af kaptajnerne fra de tre seneste Ryder Cup-opgør, Paul McGinley (2014), Darren Clarke (2016) og Thomas Bjørn (2018). Desuden har Europa Tourens Chief Executive, Keith Pelley, og Europa Tourens Tournament Committee representative Edoardo Molinari siddet med I komiteen.
Ryder Cup på Whistling Straits fvikles fra den 25.-27. september 2020.
Be the first to comment