Panmure-banen har altid stået en anelse i skyggen af The Open-klassikeren Carnoustie. Men historien kan ingen tage fra den fantastiske linksbane, som er en af de ældste i verden. Og så var Ben Hogan på et historisk besøg.
Barry, Skotland: Nærmest midt mellem de to kendte golfbyer Monifieth og Carnoustie ligger Panmure Golf Club.
Historien om The Panmure Golf Club går tilbage til 1845, hvor klubben blev grundlagt. 17 gentlemen tog kontakt til Allan Robertson og Alexander Pirie fra St. Andrews og gav dem opgaven med at designe ni huller. I 1880 kommer så yderligere ni huller.
Interessen for golf steg på det tidspunkt, og klubben valgte at se sig om efter en anden placering, og siden 1899 har klubben holdt til ved byen Barry.
Bølgende greens
Panmure rummer store udfordringer – og kombinerer de bedste elementer af links og hedelandskab. En lang række fairways er smalle, og der skal tages mange store beslutninger, når der skal spilles ind til de bølgende greens, som er langt mere ondulerede, end hvad linksbaner ellers ofte byder på.
Også ude på fairways er der små bakker, som ikke bare tilføjer noget visuelt til banen, men som også er med til at øge sværhedsgraden. Alt sammen smedet af naturen.
Hogan was here
Med til Panmure-klubbens historier hører også en særlig fortælling om legendariske Ben Hogans besøg på banen, da han tilbage i 1953 for første og eneste gang deltog i The Open Championship, som det år skulle afvikles på Carnoustie.
Ben Hogan ønskede at træne i ro og fred fra pressens bevågenhed og søgte derfor hen til Panmure. Greens var ikke helt så hurtige, som tilfældet var på Carnoustie, så Ben Hogan spurgte, om det var muligt at få klippet græsset ned, så hastigheden på greens kom til at svare til Carnoustie. Og i øvrigt skulle han nok selv klippe græsset. Og det gjorde han.
Panmure har altid stået lidt i skyggen af sin verdensberømte nabo. Men den er ikke desto mindre en klassebane, hvor de første fire huller spilles i et forholdsvist fladt og åbent terræn. Men så går det løs. Banen bliver mere og mere kuperet, og der skal drives hen over klitter, tornbladsbuske og så i øvrigt masser af bunkere.
Én af disse bunkere – en klassisk potbunker – ligger i højre side lige foran 6. green. Det er et par 4 hul, som på scorekortet er banens sværeste på omkring 370 meter, og Ben Hogan mente, at hullet burde tilføjes en bunker tæt ved green.
En varm skotsk velkomst venter.
Af Jørgen Schultz
i Barry, Skotland