I den amerikansk sydstat Alabama bærer den lokale madkultur præg af såkaldt soul food – ofte tilberedt på grill over flere timer. BBQ-ruten omfatter ikke færre end 100 anbefalelsesværdige restauranter.
Alabama, USA: Hvis golfrejsen står på roadtrip i det amerikanske sydstat Alabama, så er det uden for golfbanerne nærmest et must, når det gælder mad og drikke.
Alabama byder på en BBQ- og øl-rute. Den lokale madkultur bærer præg af såkaldt soul food, som ofte er tilberedt på grill over flere timer.
Ikke færre end godt 100 anbefalelsesværdige restauranter er der langs BBQ-ruten. På ruten er det ikke kun restauranter, men også på de lokale tankstationer er der mulighed for at få sulten stillet. Og så er der, og det rimer ikke rigtig på bilkørsel, og en stribe af mikrobryggerier samt lokale vingårde.
Glem fordommene på tankstationerne
Mange forbinder tankstationer med fastfood og præfabrikeret mad. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet i Alabama. På den fem timer lange køretur fra Pell City til Foley ved kysten kommer man forbi ikke mindre end fire tankstationer med traditionel, smagfuld BBQ.
Butts To Go, der ligger i en Texaco-garage i Pell City serverer svinekød, oksebryst og kylling slow-cooked over hickory-flis. Man kan også ringe i forvejen og forudbestille en “drunk chicken”, der er en kylling tilberedt over en dåseøl i tre timer.
Herfra kan der fortsættes til BBQ 65 ved Shell-stationen i Greenville, der især er kendt for sin mac and cheese.
Big Bob Gibson Bar-B-Q i Decatur opfandt i 1925 den originale Alabama White Sauce, der laves af mayonnaise, æblecidereddike, citronsaft og Worcestershire sauce. I dag driver Bobs efterkommere stedet videre – og har vundet fem titler ved verdensmesterskaberne i BBQ-madlavning, World Championship Barbecue Cooking Contest – også kendt som Super Bowl for grillmad.
Mikrobryggerier og vingårde
Bliver man tørstig af al den lækre mad, har Alabama også udviklet en rute med fokus på mikrobryggerier. Craft Beer Trail består af otte forskellige mikrobryggerier, og man kan nemt få overblik i app’en ved navn North Alabama Craft Beer Trail. I alt er der knap 30 bryggerier i Alabama, så der er rig mulighed for at smage og lære om en masse forskellige øltyper.
Prøv eksempelvis en Peanut Butter Porter og Truck Stop Honey Brown Ale hos Back Forty Beer Company i Gadsden, eller smag fire forskellige øl hos Bowler Hat Brewing Company in Huntsville. I Huntsville finder man også Straight to Ale, der har lavet en Monkeynaut IPA som en hyldest til byens U.S. Space and Rocket Center.
Af Jørgen Schultz