I Warnemünde er golfen en maritim oplevelse

Golfanlage Warnemünde ligger i naturskønt område tæt ved Østersøen. Foto: Golfanlage Warnemünde

På Golfanlage Warnemünde – ikke langt fra Rostock – er der skabt et anlæg, som nænsomt har taget hensyn til de miljømæssigt følsomme områder.

Warnemünde, Tyskland: Det er tradition og nutid, sport og maritim kultur, som mødes på Golfanlage Warnemünde ved den tyske Østersøkyst – tæt ved hansestaden Rostock.

Den nye bane blev indviet i 2009. Den canadiske golfbanearkitekt David John Krause fik til opgave at udforme Golfanlage Warnemünde. Krause har bl.a. arbejdet sammen med golflegenden Robert Trent Jones senior på forskellige projekter – heriblandt også på Valderama i Spanien.

Der er en del vand i spil på banen, så præcisionen skal være der. Foto: Golfanlage Warnemünde

Golfanlage Warnemünde udmærker sig ved et golfdesign i harmoni med de eksisterende forhold i naturen, konsekvent hensyntagen til alle miljømæssigt følsomme områder og et klart strategisk design. På denne måde er der på dette forhenværende stykke landbrugsjord opstået mange forskellige biotoper, som bidrager til bevarelsen af et bredt spektrum af forskellige arter i dette landskab og som sikrer et varieret og spændende spil.

– Et godt golfdesign rummer udfordringer til alle spillere, uanset styrker, og udnytter den naturgivne skønhed til æstetiske følelser og golfspillets glæder, siger arkitekt David John Krause.

Efter golfrunden venter der gæsterne på Golfanlage Warnemünde en hyggelig restaurant med det traditionelle lokale køkken, nybagt kage og kreative sæsonbestemte retter. Ved den hyggelige bar kan man nyde diverse kaffe- og tespecialiteter til fornuftige priser. Golfanlage Warnemünde egner sig også godt til nybegyndere. Kunne du ikke have lyst til at prøve, hvordan golf føles?

Golfanlage Warnemünde – det betyder golf med havet til den ene og den traditionsrige Hansestad til den anden side.

I alt omfatter anlægget 130 hektar med en 27 hullers golfbane. Desuden er der en seks hullers pay and play-bane.

fakta

Pris-eksempel

På websitet GolfTyskland.dk har vi hentet følgende priseksempel på et ophold og golf på Golfanlage Warnemünde.

Med indkvartering på Hotel Neptun & Spa er to gange overnatning med balkon og havudsigt, to gange morgenbuffet, en velkomstdrink, vand på værelset, en gange aftenbuffet, to gange greenfee samt fri adgang til spaområde, sauna og fitness.

Pris: Fra 240 euro – knap 1.800 kroner pr. person.

Yderligere info: golftyskland.dk