Adare Manor – opkaldt efter en af Irlands smukkeste landsbyer – er femstjernet. Uanset om det gælder det herregårdsagtige hotel, golfbanen eller klubhuset, The Carriage House. I 2027 afvikles Ryder Cup på anlægget.
Limerick, Irland: I 1995 designede Robert Trent Jones Senior golfbanen ved herregårds-hotellet Adare Manor i landsbyen Adare tæt ved Limerick i Irland.
Det er en mesterlig designet bane, som siden er blevet redesignet af Tom Fazio. Banen – i 2027 kulisse omkring Ryder Cup-opgøret mellem USA og Europa – er nu forvandlet og tilpasset området parklandskab. Den nye bane er skabt i harmoni med den naturlige skønhed i omgivelserne med et frodigt, bølgende terræn tæt ved bredden af Maigue-floden.
Sofistikerede cocktails
Der er heller ikke noget, der mangler ved klubhuset; The Carriage House – et værdigt modstykke til golfbanen. The Carriage House har en førsteklasses restaurant, og der er en smart og livlig bar, hvor der serveres en fornem samling af vine, special-øl og sofistikerede cocktails. Og for rygerne er der den komfortable Cigar Lounge.
Hele resortet gøres komplet af det femstjernede hotel Adare Manor – kåret som Hotel of the Year 2018 i den meget eftertragtede Virtuoso 2018, Best of the Best Awards.
Virtuoso er et netværk af de bedste luksus-rejsebureauer med mere end 17.500 rådgivere over hele verden. De repræsenterer det bedste af de bedste i rejser med en portefølje på næsten 1.700 foretrukne partnere, herunder luksushoteller fra hele verden.
Renoveret i 2018
Adare Manor genåbnede i november sidste år efter et omfattende restaurerings-, renoverings- og udvidelsesprogram i løbet af 21 måneder. Feriestedet er blevet omhyggeligt restaureret til sin tidligere pragt.
Det nyligt designede luksuriøse feriested har nu en ny fløj med 42 værelser, der bringer det samlede antal til 104 soveværelser. En fantastisk ny ballroom med plads til 350 gæster er blevet skabt, catering til bryllupper, arrangementer og irske/internationale konferencer. Spaet på Adare Manor er det første og eneste La Mer Spa i Irland og Storbritannien, hvilket gør det til et af de 11 La Mer spaers verden over.
Det er et slotsophold, som intet lader tilbage at ønske. Priserne begynder ved omkring 550 britiske pund for en overnatning i et standard-værelse. Info om booking
Af Jørgen Schultz