De indledende runder i turneringen GolfTyskland.dk Trophy 2019 er i fuld gang. Nu resterer der to runder; dels i Hjørring og dels i Hørsholm.
Rejseselskabet GolfTyskland.dk er fuld gang med den nye turnering GolfTyskland.dk Trophy 2019.
Det er første gang, at turneringen afholdes med otte indledende runder i Danmark.
De første seks runder er afviklet. Vinderparret fra hver indledende runde, skal videre til finalen 15.-17. september 2019, på Seeschlösschen Golfanlage i Nordtyskland. Banen ligger tæt ved Timmendorfer Strand. Turneringen afholdes i samarbejde med Tysk Turistinformation og en række sponsorer.
Der resterer to indledende runder. Det er i Hjørring den 14. juni og i Hørsholm den 20. juli.
Turneringsformen er parmatch fourball stableford. Kun den bedste score tæller for hvert hul, så det gælder om, at komplementere hinanden bedst muligt. Man kan spille sammen med mix eller samme køn. Der spilles i en række og vinderparret går videre til finalen på Seeschlösschen Golfanlage.
Turen indeholder 2 x overnatning i delt dobbeltværelse, 2 x greenfee, 2 x morgenmad, 2 x middag. (Transport er ikke inkluderet).
2-5. præmier: Her vil der være præmier i form af golfophold, green fee, tøj m.m. afhængig af placering.