Esbjerg Golfklub rummer to spændende baner. Mesterskabsbanen Marbæk er udfordrende, og vinden kan gøre det hele en tand mere besværlig.
Marbæk, Esbjerg: Marbæk – mesterskabsbanen i Esbjerg Golfklub – har i en lang årrække hørt til de bedste i Danmark.
Esbjerg Golfklub er den tredjeældste klub – stiftet i 1921. Siden har banerne ligget forskellige steder. Marbækbanen – designet af Frederik Dreyer – blev åbnet i 1975. Den anden bane i Marbækplantagen er Myrtue-banen – åbnet i 1993 og udvidet fra ni til 18 huller i 2007.
Fire teesteder
Marbækbanen er en regulær test. Godt nok ligger en del af hullerne inde mellem plantagens træer, men herude i det vestjyske er der sjældent vindstille. På banen er der fire teesteder – 49, 52, 57 og 64. Fra backtee er banen intet mindre end 6.357 meter, og banerekorden er sat helt tilbage i 1995. 64 slag var alt, hvad rekordindehaveren skulle bruge. Thomas Bjørn hedder han.
Efter en forholdsvis blød åbning med et par 4 hul på 309 meter fra næstbagerste teested, kommer der et par 3 hul, som er sværere, end det måske ser ud til. 159 meter er der til hullet, men green er godt beskyttet af bunkere. Ofte vil teeslaget også ske i modvind.
Hul 3 er en af de sværeste, hvis der ikke er tilpas længde i teestedet. Mellem teestedet og fairway er der et bredt bælte af den lyng, som kendetegner særligt hullerne 3 til og med 7. Alt hvad der ikke er lige havner i lyngen, som kan være så fantastisk smuk at se på, men som ikke egner sig til golfspil.
Hul 4 er – ikke mindst i modvind – et svært par 5 hul på 480 meter. Hullet er en anelse dogleg højre, og fremme ved green skal approachslaget ind over en sø til en green, hvor det kan være vanskeligt at få stop på bolden.
Greens i topklasse
Og apropos greens; de hører til i topklassen, men en del af dem har også en kuperet udformning, så slagene mod flaget skal være præcise, hvis bolden skal blive på pladen. Flere af greens har run off-områder, som i den grad kan drille. Den værste er nok fremme på 12. hul – et par 4 på 339 meter. Her skal der spilles op til en green, som skråner til stort alle sider. Men også 16. hul har en green, som kan være svær at angribe.
Hul 13 er et kort, snedigt par 3 hul på blot 118 meter. Men både foran og venstre for green er der masser af sand, så præcisionen skal være intakt.
De to sidste huller på banen giver gode scoringsmuligheder, hvis slagene sidder optimalt. Hul 17 er et par 3 hul med en dyb bunker til venstre for en særdeles onduleret green. Ved at holde bolden under hullet undgås et vanskeligt, hurtigt put.
På hul 18 – banens finale, et par 4 hul på 345 meter – gælder det om at få bolden i fairway. Alt i højre er tabt i lyngen. Er bolden på fairway er indspillet egentlig rimelig ukompliceret. Samtidig er det en forholdsvis flad green i forhold til de udfordringer, mange af de øvrige greens har budt på.
Marbækbanen kendes for en fortræffelig kvalitet og står knivskarpt. Med lynhurtige greens.
Af Jørgen Schultz
