Lej et helt chateau: Check ind til fransk slots-charme

Chateau Champcenetz ligger tæt på Bordeaux. Golfspillere og andre turister har mulighed for at leje hele slottet.

Chateau Champcenetz lige syd for Bordeaux giver mulighed for at leje hele slottet. I de syv værelser er der plads til 12 personer. I området er der store kulinariske muligheder med mad og vin samt mange forskellige aktiviteter som wellness, vinsmagninger samt golf.

SE VIDEO

Bordeaux, Frankrig: På det hyggelige og historiske Chateau Champcenetz syd for Bordeaux har golfere – herre- og dameklubber og måske en blanding – samt andre turister mulighed for at checke ind til en ganske særlig oplevelse.

Champcenetz er på omkring 760 kvadratmeter, og der er syv værelser med plads til 12 personer. Det danske værtspar giver mulighed for at, at hele slottet kan lejes til een bestemt gruppe, som vil have det hele for dem selv.

Der er plads til 12 gæster på Chateau Champcenetz syd for Bordeaux.

– Vi er klar til at udleje slottet på ugebasis – helst med minimum fem overnatninger. Vi står klar med 24-7 service, og vi står til rådighed med hjælp tii eventuelle tilkøb som mad til måltiderne, drinks, vin, kaffe, kage samt meget andet. Vi har en vaske-service, wellness-massage samt en lille butik, hvor der er mulighed for at blive fristet af lidt must-haves i småtteriafdelinger, fortæller Heidi og Thomas Geschwendtner.

Stort landkøkken

Slottet kan som nævnt rumme 12 personer fordelt på de syv værelser med tilhørende fire badeværelser og et gæstetoilet. Der er et stort landkøkken, hvor der er rig mulighed for at tilberede mad, som eventuelt er indkøbt på de lokale markeder. De to store stuer har plads til alle. Spisestuen rummer plads til cirka 12 personer, men ellers fordeler man sig i stuerne og i køkkenet.

Vinstokkene præger området ved Bordeaux. Der er masser af kulinariske muligheder med mad og vinsmagninger tæt ved Chateau Champcenetz.

Haven er super dejlig med en lille sø, swimmingpool, skov i baghaven og flere terrasser med mulighed for at grille mm. Samtidig er der mulighed for at hygge sig med et spil petanque.

Vandski og hesteudlejning ligger cirka to-tre kilometer fra slottet. Der er cykelruter og mulighed for gå- og løbeture.

– Vi har masser af vinslotte i området, som giver rundvisninger og smagninger. Lokale markeder med grøntsager og andre madvarer er der også i nabobyerne fordelt på forskellige dage over ugen. Vi er samtidig midt i et af verdens bedste vinområder, men priserne her på slottet er ikke tilsvarende så høje som på de dyre vine, tilføjer det danske værtspar.

Masser af fransk charme er der indenfor på slottet.

Et ophold på Chateau Champcenetz giver dermed en anderledes ferieoplevelse.

– Vi håber, vi kan tiltrække herreklubber, dameklubber samt par, hvor det måske ikke er begge to, der er super golf-interesserede. Vi kan tilbyde wellness-massage, mad og vin samt naturen som et perfekt alternativ. Samtidig er Bordeaux en skøn by til shopping samt kunst og flotte bygninger. Bordeaux har fået priser for ”Best to visit” i nogle år, så det er klart en by man må besøge, fastslår Heidi og Thomas Geschwendtner.

Transporten til Bordeaux kan foregå i fly med afgange fra København og Billund. I de fleste tilfælde er der en mellemlanding, men der er dog perioder med direkte flyvninger fra Københavns Lufthavn.

Info og reservationer: Chateau Champcenetz

fakta

Priser for ophold

Priserne i 2019 for leje af hele slottet uden andre gæster og dermed adgang til privat pool (ikke opvarmet) er følgende:

Den 02. januar-31. marts: 550 euro pr. dag
Den 1. april-22- juni: 800 euro pr. dag
Den 23. juni-31. september: 1.000 euro pr. dag
Den 1. oktober-19. december: 550 euro pr. dag
Den 20. december-01. januar: 550 euro pr. dag
Slutrengøring 300 euro.