Lübker hædret som Danmarks bedste golfbane for andet år i træk

Ejer Carl Aage Nielsen og golfmanager Hans Knudsen ved ceremonien på Madeira. Foto: World Golf Awards

For anden gang på tre år strøg Lübker Golf & Spa Resort til tops ved World Golf Awards.

For andet år i træk blev Lübker Golf & Spa Resort kåret som Danmarks bedste golfbane.

Det skete ved den prestigefyldte World Golf Awards, som netop er blevet afviklet på luksushotellet Savoy Hotel i Funchal på Madeira.

Det var ejer Carl Aage Nielsen og golfmanager Hans Knudsen, som fik overrakt hæderen på Madeira.

– Det er en fantastisk ære at vinde for anden gang på tre år og et bevis på vores teams hårde arbejde med at udvikle og vedligeholde banen, siger Hans Knudsen i en nyhedsmail fra Lübker Golf & Spa Resort.

De øvrige nominerede i kategorien “Danmarks bedste golfbane” var Aalborg Golf Klub, Esbjerg Golfklub (Marbæk-banen), Holstebro Golfklub (Skovbanen), Silkeborg, Simons Golfclub og The Scandinavian (Old Course).

Af Jørgen Schultz