Luksushotel og udfordrende golf på Istrien

Kempinski-resortet ligger i naturskønne og maleriske omgivelser ud til havet. Foto: Kempinski Hotel Adriatic

Kempinski Hotel Adriatic i Kroatien er det første resort helt ude i strandkanten med golfbane som nærmeste nabo.

Istrien, Kroatien: Kempinski Hotel Adriatic på Istrien i Kroatien er ren drømmeferie med femstjernet luksus, golf og spa.

Kempinski Hotel Adriatic er det første resort med golfbane og havet helt tæt på. Foto: Kempinski Hotel Adriatic

Hotellet ligger i det nordvestlige Istrien tæt ved den charmerende fiskerlandsby Savudrija og mindre end 10 km væk fra byen Umag.

Indkvarteringen foregår i 186 værelser og suiter med rummelige balkoner eller terrasser. På hotellet er der to gourmetrestauranter, tre barer, et 3000 kvadratmeter stort græsk-romersk spa med gym, en Kempi Kids Club, et romantisk privat kapel omgivet af en middelhavshave samt et privat strandområde med betjening. Det private kapel anvendes ganske ofte til bryllupper, som der er en del af på hotellet.

Første kroatiske golfbane

Desuden ligger Golf Adriatic tæt ved – den første 18-hullers golfbane i Istrien.

Fantastisk udsigt er der fra hotellet ud over Middelhavet. Foto: Kempinski Hotel Adriatic

Golfbanen åbnede i 2009. Det er en 18 hullers bane med 6.360 meter fra de bagerste af de i alt fem teesteder. Banen er designet af Diethard Fahrenleitner og Barbara Eisserer, prisbelønnede golfbane-arkitekter fra Østrig.

Omgivet af pittoreske olivenlunde og vinmarker har dette resortet en betagende udsigt over Adriaterhavet, som tilbyder ultimativ komfort og privatliv.

Adriatic_1
« af 11 »

Pris-eksempel

GolfXtra har indhentet et tilbud på et golfophold med tre overnatninger, morgenmad og tre runder golf. Priserne gælder for juni 2023.

Pris: Cirka 1.100 euro – svarende til 8.212 kroner.

Yderligere info