Masters i skyggen af coronakrisen – og uden tilskuere

Tiger Woods er forsvarende mester. I 2019 sikrede han sig sin femte grønne jakke. Foto: Masters.com

Det bliver en stilhedens 2020-udgave af Masters på Augusta National. Ingen danskere er med i år.

Augusta, USA: Der er ikke noget i 2020, som det plejer at være. Corona.

Heller ikke Masters-turneringen på Augusta National i Georgia i USA bliver, som det plejer. Tværtimod. Når det går løs torsdag bliver det i sandheden en slags stilhedens Masters.

På grund af corona-pandemien bliver det en turnering helt uden tilskuere. Samtidig er turneringen, som normalt spilles i foråret i april, afviklet i november, hvor det kan være langt mere koldt.

Udover at der ingen tilskuere er uden for rebene, så er der heller ingen danske deltagere inden for rebene. Ingen fra den danske elite har fået invitationer i år.

Forsvarende mester er Tiger Woods.