Portugal er et af fem lande i verden, hvor det koster færrest penge at sætte sig til bords på Michelin-restauranter. I den modsatte ende ligger Danmark.
Rejser du efter at supplere golfrunden eller ferietiden med at sætte sig til bords for at prøve kulinariske lækkerier på Michelin-restauranter, så er Portugal et af de lande, hvor prisen er lavest.
Portugal er et af de fem lande i verden, hvor der betales færrest penge for at spise på en Michelin-restaurant. Det er det internationale madmedie Chef’s Pencil, som har foretaget en sammenligning omkring, hvor en såkaldt tasting menu koster Michelin-restauranterne rundt i verden.
En såkaldt tasting menu på en Michelin-restaurant koster i Portugal i gennemsnit 217 US-dollars – svarende til omkring 1.380 kroner.
I den anden ende af skalaen ligger i øvrigt Danmark, hvor prisen er på 404 US-dollars – svarende til godt 2.500 kroner.
Chef’s Pencil har analyseret prisniveauet på i alt 450 restauranter, som har to eller tre Michelin-stjerner.