1562 Course er den ene af to pragtbaner på Montrose-anlægget på den skotske østkyst. Advarsel: Vejret kan gøre rigtig ondt på spillet.
Montrose, Skotland: I mere end 450 år har der været spillet golf ved byen Montrose. Verdens femte ældste bane ligger her på den berømte kystlinje ud til Skotlands østkyst.
Tidligere hed mesterskabsbanen, Medal Course, men i dag har banen fået navnet: 1562 Course. Det er en traditionel linksbane i en fantastisk natur, og det nuværende layout stammer tilbage fra 1913 – designet af Harry Colt. Nok tænkte han sine tanker om at få indpasset banen i naturen, men han besluttede også at anvende klitterne med stor effekt.
Harry Colt har også designet anlæggets anden bane, som bærer navnet Broomfield Course. En lidt kortere bane – men alligevel ganske vanskelig, når det blæser. Og det gør det ofte på disse kanter.
Men ikke denne dag, da GolfXtra’s udsendte får lov at prøve kræfter med 1562 Course. Denne dag skinner solen fra en skyfri, blå himmel. Forventningerne til en dag på en golfbane, som er links af allerbedste skuffe er enorme; Det hører ikke til selvfølgelighederne kun at have en polo på og med regntøjet gemt langt nede i baggen.
Hold bolden på fairway
I det beskedne lokale, hvor check-in foregår, er der også en spartansk proshop. Det er her, at vi bliver mindet om vores enorme vejrmæssige held. En ældre herre får listet ud gennem skægget;
– God tur d’herrer. Det er ikke sikkert, at I kommer til at opleve et sådant vejr igen her på anlægget…
Små 20 meters gang hen over vejen ligger første tee – et par 4 hul, hvor drivet sendes af sted ud mod klitterne med havets bølger bagved. Næppe er der puttet ud, før banens linkskarakter viser sig fra sin smukkeste side. Teestedet på hul 2 ligger højt med udsigt ud over havet og stranden, og hvis drivet kommer for meget i højre, så er bolden tabt.
Det gælder om at få bolden ud på fairway, og det knastørre vejr betyder, at lykkes det at ramme fairway, så kommer belønningen med masser af rul.
De første otte huller spilles nærmest parallelt med strandkanten – og er ikke blot en naturmæssig oplevelse af de helt store. Banen veksler mellem lange og kortere huller, hvor det også gælder omtanke og præcision, men hvor der også er huller, hvor longhitterne er favoriseret, fordi ingen behøver at holde igen.
Efter hul syv vender spilleretningen. Normalt ville det også betyde ændring i vindretningen – men altså ikke på denne skønne solskinsdag, hvor der end ikke er vind nok til at kunne kalde det en brise.
I top 100
Banen er altid i top 100, når det gælder de skotske baner. Banen er udfordrende med sine bølgende fairways og hurtige greens, og spillet bliver vanskeligt at tæmme, når vinden – og måske også regnen – pisker ind fra haver, Banen er letkuperet, og den kan sagtens gås, og netop gåturen ude ved Angus-kystlinjen giver golfoplevelsen en ekstra dimension.
Banen kan også byde på en af golfens mest betydningsfulde udfordringer, for østenvinden kræver den største respekt selv fra den mest erfarne golfspiller. Kombinationen af alle de klassiske linksingredienser er her i overflod, hvilket giver en krævende test af golffærdigheder. Klubben har – for også at tiltrække nybegyndere og spillere med højere handicap – nye, blå teesteder.
Greenfee-prisen ligger på 70 britiske pund for 18 huller – cirka 610 kroner. Der kan også købes et ugekort til favorable 170 pund – svarende til cirka 1.480 kroner.
Af Jørgen Schultz
i Montrose, Skotland
