Norwegian Holiday relanceres – skal give kunderne bedre pakkerejser

Norwegian Holidays relanceres for at tilbyde rejsen pakkerejser. Foto: Norwegian

Norwegian relancerer nu pakkerejseløsningen Norwegian Holidays sammen med den nye samarbejdspartner TripX. Målet er at tilbyde branchen bedste pakkerejser til de bedste priser.

Næsten 40 millioner passagerer flyver med Norwegian hvert år – heriblandt også golfspillere, og de fleste af dem bor også på hotel. Nu gør Norwegian Holidays det endnu nemmere at bestille ferie ved at tilbyde pakkerejser – både i luften og på jorden.

– Norwegian Holidays vil tilbyde pakkerejser til gode priser, uanset om du vil på storbyferie eller til en af de klassiske sydeuropæiske destinationer. Siden 2012 har Norwegian Holidays sendt mere end 100.000 afsted, og nu er det på tide at tilbyde en mere moderne og brugervenlig løsning for at tilpasse os den stigende efterspørgsel, siger Eivind W. Christiansen, SVP Digital Innovation & Norwegian Holidays.

Han føjer til: – Vi tror, at nye digitale løsninger kombineret med kvalitetsprodukter, både når det gælder fly og hotel, vil bidrage til, at mange flere vil vælge en pakkerejse med Norwegian Holidays, når de skal på ferie, siger Eivind W. Christiansen, SVP Digital Innovation & Norwegian Holidays.

CashPoints til Reward-medlemmer

Medlemmer af Norwegian Reward optjener to procent CashPoints på alle rejser med Norwegian Holidays.
Pakkerejserne sker i samarbejde med TripX, er eksperter i pakkerejser og er en af de hurtigst voksende rejseselskaber i Norden.

TripX har de seneste år udviklet en skræddersyet og moderne IT-platform til pakkerejser og tilbyder i dag rejser til mere end 120 destinationer. Alle hotellerne, som tilbydes af Norwegian Holidays, er håndplukkede og kvalitetssikrede af TripX.

fakta

Om Norwegian Holidays

Norwegian Holidays er Norwegians tilbud til de, som ønsker en traditionel pakkerejse bestående af fly og hotel.

Når man bestiller pakkerejser med Norwegian Holidays, får man mange fordele: lave flypriser, CashPoints hos fordelsprogrammet Norwegian Reward og pakkerejsegaranti.

Kunderne kan vælge mellem de bedste hoteller på over 100 rejsemål i Norwegians rutenet til rigtigt gode priser.