Der er masser af ”Talking point”-tryk fra 1960’ernes kunst- og musikverden på Penguins poloer til mænd.
Er der ikke noget 60’er-agtigt over den australske stjernespiller Cameron Smith og hans lange, tjavsede hår? Med årets sommerkollektion til mænd har Penguin nu sørget for, at australieren kan føre sig frem i passende poloer.
Polaroid fotokunst a la Andy Warhol og Beatles’ Yellow Submarine LP-omslag har givet inspiration til kollektionens såkaldte ”talking point”-tryk fra 1960’ernes kunst- og musikverden. Der indgår også overstørrelse grafiske motiver og selvfølgelig ’tegneserier’ med mærkets logo, Pete the Penguin.
Model Technical Earl – som med sine karakteristiske brede striber på poloens ærmer, krave og langs knapperne i halsen altid har været på programmet – er ‘genopfundet’ i moderne, hurtigtørrende stretchmaterialer.
Alle poloerne er svedtransporterende, de beskytter mod uv-stråler, tøjet kan strække sig i alle fire retninger. Og så er de lavet af 30 procent genbrugsmaterialer, heriblandt Repreve, en kunstfiber fremstillet af brugte plastikflasker.
Kollektionen byder også på shorts og bukser som fx model 60s Floral Pete.
Penguin-mærket går helt tilbage til 1955, hvor Munsingwear – som ellers havde lavet undertøj og tøj til det amerikanske militær – introducerede deres pingvin. Arnold Palmer spillede i Penguin-tøj, de senere år har Smith, The Open-vinderen fra 2022, været pingvinens plakatsøjle.
PRIS: 695 kr.
Se mere HER
Af Jan Frimodt