På den sjællandske klassebane bliver der en spændende Company Days for to-mands hold fredag den 30. august.
Skjoldenæsholm: Et spændende nyt koncept for Company Day bliver prøvet af fredag den 30. august, hvor Skjoldenæsholm Golfklub inviterer golfspillere fra hele landet til en hyggelig og spændende Company Day for tomandshold, hvor matchformen er BestBall.
– På Skjoldenæsholm havde vi lyst til at videreudvikle Company Day konceptet, så man kan melde et eller flere to-mands hold til turneringen og dermed give deltagerne en rigtig hyggelig dag, hvor de kan møde andre golfspillere og knytte nye kontakter. Samtidig er det også et nyt tiltag at matchformen er BestBall, da Company Days traditionelt set afvikles mere klassisk med enkeltmands stableford. Vi håber derfor, at mange har lyst til at være med til en anderledes matchform og samtidig møder nye golfere, siger direktør på Skjoldenæsholm Golfcenter, Peter Jespersen.
Turneringen er åben for golfspillere fra hele landet, og det koster 1.500 kr. ex. moms for et tomandshold at være med. I prisen indgår morgenbuffet, baneforplejning, frokost, præmier og turnerings- og greenfee.
Der spilles på Robert Trent Jones Jr. banen i de naturskønne omgivelser på Midtsjælland. Prøverunde og leje af Garia golfbil kan tilkøbes til fordelagtige priser.
Yderligere info: Skjoldenæsholm Golfcenter